8

Billeder

Principperne fra det danske ejendomsretlige system er unikke, og vi bør gøre hvad vi kan for at udbrede dem, siger landinspektør Cecilie Ravn-Christensen hos LE34. Virksomheden skruer i de kommende år op for aktiviteterne i flere udviklingslande. (Foto: LE34)

Af Peter Kargaard 30. august 2019 00:05

Danske landinspektører kan gøre en forskel ude i verden. Og en af pionererne er 32-årige Cecilie Ravn-Christensen, fra landinspektørvirksomheden LE34, der har 25 kontorer og 370 medarbejdere i Norden.

Hendes virksomhed styrker sit internationale fokus og vil blandt andet sikre ejendomsret til mennesker i udviklingslande, aktuelt i Sri Lanka og Nepal, hvor den danske virksomhed skal være med at skabe fundamentet for en ny ejendomsregistering, og på sigt medvirke til et helt nyt ejendomssystem.

Mange steder især i Afrika og Asien er landbrugsjord uhensigtsmæssigt fordelt og med begrænset dokumentation af ejendomsret.

- Begejstring og personligt engagement driver det frem, siger Cecilie Ravn-Christensen, der blandt andet har arbejdet med jordfordeling i Makedonien.

4 mio. parceller
Nu venter LE34s første opgave i et udviklingsland, nemlig kortlægning af cirka 14 mio. parceller på Sri Lanka. Det skal ske over en syv-ti årig periode, og de danske landinspektørers forarbejde er en vigtig del i sikringen af ejendomsret og rådgivning omkring tekniske løsninger, herunder droneteknologi og satellitfotos.

- Den kan sikre adgang til jord, som på sigt kan dyrkes mere bæredygtigt, når beboerne ved, at de har retten til deres eget jordstykke. Det samme stykke arbejde sker lige nu i Nepal. Vi har også følere ude i den engelsktalende del af Afrika, blandt andet med henblik på at blive underrådgivere for større virksomheder og organisationer, som for eksempel hollandske Kadaster, danske Folkekirkens Nødhjælp og andre hel- og halvoffentlige virksomheder, der ofte samarbejder med Verdensbanken. Men det er endnu for tidligt at sætte konkrete landenavne i Afrika på, siger Cecilie Ravn-Christensen til Arkbyg.

Ikke mange på området
Hun understreger at arbejdet i udviklingslandene - der er et nyt stort strategisk fokusområde for landinspektørvirksomheden - også trækker tråde ind i den almindelige bygge- og anlægsbranche:

- Vores arbejde skaber fundamentet for ny infrastruktur. Og undervejs fandt vi ud af, at der var behov for vores ekspertise, for der er ikke ret mange virksomheder, heller ikke globalt, der beskæftiger sig med det, vi gør. Når der for eksempel skal planlægges nye byområder, og slumområderne i mange udviklingslande skal forbedres, så kræver det også de data, som vores kortlægning kan give, understreger hun.

I sit virke som landinspektør har Cecilie Ravn-Christensen arbejdet for at fremme kvinders rettigheder og komme fattigdom i udviklingslande til livs.

Hendes interesse for fagets internationale aspekter har ført hende til verdens fjernere afkroge, og netop eventyrene i udlandet, kombineret med de klassiske landinspektørydelser, danner rammen for hendes hverdag og giver energi.

- Én dag arbejder jeg med ekspropriation og vejudvidelsesprojekter og forhandler med den enkelte grundejer, og en anden arbejder jeg på at afskaffe global fattigdom. Spændet er enormt, og det er fantastisk, at der i min virksomhed er kommet fokus på konkrete løsninger og globale perspektiver, pointerer Cecilie Ravn-Christensen.

Ejendomsret mod fattigdom
Som nyuddannet landinspektør var hun ansat hos FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), hvor hun arbejdede for at sikre ejendomsret til bønder i de fattige udviklingslande.

- For omkring 70 pct. af verdens befolkning er der ikke velfungerende systemer, der sikrer borgernes ejendomsret. For eksempel i Uganda er der stammesamfund, hvor kvinder ikke kan eje jord, og selvom det er kvinden, der dyrker jorden, er det sønnen, der arver, hvis manden dør. Hvis kvinden kun har døtre, risikerer familien helt at miste jorden. Der er også bønder, der har nedarvet jord uden papirer eller med et skøde, der ikke anerkendes nationalt, fortæller Cecilie Ravn-Christensen.

Det betyder, at staten i nogle tilfælde kan råde over og bortsælge ejendom, som burde være ejet af lokale bønder.

- Men hvis bonden selv bestemmer over jorden, giver det et større incitament til at dyrke jorden mere bæredygtigt og langsigtet. Det giver også sikker adgang til fødevarer og tag over hovedet. Og det kan være med til at skubbe gang i væksten. Derfor er det så vigtigt at få et system, hvor ejerskab er juridisk dokumenteret, op at køre.

Etablerer ny afdeling
Ifølge Cecilie Ravn-Christensen kan firmaets 200 år lange erfaring med ejendomsregistrering bidrage til verdenssamfundet.

- Principperne fra det danske ejendomsretslige system er unikke, og dem bør vi gøre, hvad vi kan for at udbrede. Med de projekter, vi har i støbeskeen, forventer jeg, at vi kan bidrage med ejendomsretslige løsninger. Inden for tre til fem år forventer vi at etablere en afdeling, der udelukkende arbejder med internationale aspekter - med udgangspunkt i verdensmålene, siger hun.

- Vi har især fokus på de FN-mål, der direkte hænger sammen med at sikre borgeres ret til ejendom. For uden anerkendte rettigheder til ejendom bruger lokalbefolkningen jorden kortsigtet. Det holder dem i fattigdom, siger hun til Arkbyg.

- Det er her, jeg kan brænde igennem med min faglighed, og det giver altså mening at gå på arbejde og gøre mit til at bekæmpe fattigdom og sult i verden, siger hun. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.