23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Intego, Molio og Arkil

Intego
Per Johansson, 61 år, er ansat som afdelingschef i Kibæk hos den tekniske servicepartner Intego. Per kommer senest fra en stilling som salgschef hos FH Automation A/S, og hans mange års erfaring inden for salg og automation vil bidrage positivt til Integos fortsatte vækst. 

Ronnie Raymond Luckow, 42 år, er ansat som projektleder i Telecom hos den tekniske servicepartner Intego i København.

Ronnie har 15 års erfaring med telecom og kommer senest fra en stilling som team- og projektleder hos Eltel. Ronnies mange års erfaring med projektledelse vil bidrage til at styrke Integos fortsatte vækst.

Molio
René Robertsen, 43 år og cand.scient.adm, er ansat i en nyoprettet funktion som direktionsassistent og PA i Molio - Byggeriets Videnscenter. René kommer fra en stilling som konsulent i Movia, hvor han arbejdede med ledelsesbetjening, drifts- og udviklingsopgaver, økonomiske analyser og kontraktstyring i forhold til kommunerne. Tidligere har René arbejdet i NaviWorld og Hillerød Kommune. René har også en uddannelse som folkeskolelærer og har været premierløjtnant/delingsfører i Forsvaret. I Molio bliver hans primære arbejdsområde ledelsesbetjening ift. Molios ledelse og adm. direktør samt styring af tværgående projekter.

Arkil
Mikkel Bigum, 43 år, er ansat som chef for Arkils anlægsafdeling i Sønderborg. Mikkel skal bygge videre på og udvikle afdelingens mangeårige gode og tætte samarbejde med bygherrer, lokale kommuner og forsyningsselskaber.

Mikkel Bigum afløser Torben Strandby Andersen, der sidste år blev udnævnt til divisionsdirektør for Arkil A/S Jylland Syd.

Mikkel er uddannet ingeniør og har været i entreprenørbranchen i mange år, og det er således en mand med stor erfaring og indsigt i branchen, der nu skal lede anlægsafdelingen i Sønderborg.

De seneste tre år har han arbejdet hos Aabenraa Kommune, hvor han har været kontraktholder indenfor kommunens vejdrift.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11