23948sdkhjf

Første brik i sidste etape – JCN Bolig halvvejs i Åbyen

En bygning bestående af rå betonelementer i op til seks etagers højde. Det står nu på Søren Frichs Vej i Aarhus-bydelen Åbyhøj, som konkret bevis på, at JCN Bolig er godt halvvejs på stedet. 

”Torvehuset” hedder byggeriet, som næste forår vil fremstå med en facade i aluminium og med altaner. Vigtigst af alt vil her være 156 ungdomsboliger på 5.980 kvm samt 1.121 kvm erhverv i stueetagen. JCN Bolig opfører projektet i samarbejde med Arkitema. 

Torsdag den 15. august blev der fejret rejsegilde. Deltagere og talere på dagen var fra bygherre Koncenton, Anders Markussen, stadsarkitekten i Århus, Stephen Willacy, projektchef Kristian Krabbe og projektleder Tommy Nielsen fra JCN Bolig. 

Torvehuset er det første byggeri i anden etape af omdannelsen af den gamle fragtmandscentral i Åbyhøj til et nyt stort boligområde med byrum og butikker. Ågade-kvarteret strækker sig fra godsbaneområdet hele vejen ned igennem ådalen til det gamle logistikanlæg tæt på E45. 

Når byggeriet er færdigbygget næste forår vil det fremstå terrasseformet på fire, fem og seks etager med en lukket boldbane til beboerne på det laveste tag. Der vil desuden være udendørs fællesområde, som indbyder til fællesskab og aktivitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111