Det kan blive dyrt ikke at have lærlinge nok
Af Jane Schmidt Klausen
41.639 virksomheder har sidste år ikke opfyldt deres mål for praktikpladser. Og det koster for virksomhederne, skriver DR.
Ejner K. Holst, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, mener, at virksomhederne i dén grad svigter deres samfundsansvar, når de ikke ansætter elever:
- Hvis man vil have uddannet arbejdskraft, skal man også levere - uanset om man kan betale sig fra det eller ej, siger han til DR.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er en af parterne bag trepartsaftalen fra 2016, som giver økonomisk gulerod til de virksomheder, der uddanner flere end deres måltal, og økonomisk smæk til dem, der uddanner færre.
Som udgangspunkt skal der betales 27.000 kr. per manglende elev i forhold til måltallet i 2018.
Forskellige forklaringer
Ejner K. Holst er ikke den eneste, der ser kritisk på tallene, som formand for Erhvervsskolernes Elevforening, Maja Mørk, ikke finder overraskende.
- Vi hører rigtig mange forskellige forklaringer på, hvorfor virksomhederne ikke tager lærlinge. Den sjoveste, jeg har hørt, det var en, der svarede ’Jamen, det plejer vi bare ikke, så det gør vi ikke’, oplyser hun til DR.
Fra Dansk Arbejdsgiverforening lyder det:
- Der er naturligvis et potentiale i forhold til, at flere virksomheder kommer på banen. Men virksomhederne har i 2018 oprettet 3.000 ekstra praktikpladser, og det er væsentligt højere end de 2.100, der var aftalt i trepartsaftalen. Det, synes jeg, vi skal være glade for. Så der er flere virksomheder, der har taget lærlinge, end vi havde regnet med, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay til DR.
Dansk Byggeri ser også et potentiale:
- Det er selvfølgelig mange virksomheder, som skal betale. Tallet indikerer, at nogle virksomheder skal komme i gang med at uddanne lærlinge, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Den private sektor trækker læs
Mens 41.639 virksomheder skal have penge op ad lommen, får 18.869 virksomheder omvendt en bonus for at have ansat nok elever sidste år.
Louise Pihl hæfter sig ved, at især den private sektor har fået penge tilbage.
- Det ser ud som om, det er den private sektor, der trækker læsset, og det er positivt, siger hun.
Bag om gulerod eller pisk-ordningen
For at øge virksomhedernes incitament til at oprette flere praktikpladser og på den måde øge antallet af faglærte er der med trepartsaftalen indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Hvert år får landets virksomheder et måltal for, hvor mange elever de skal tage. Måltallet afhænger blandt andet af virksomhedens samlede antal af faglærte medarbejdere. Overgås måltallet får virksomheden en økonomisk belønning, mens virksomheder, der ikke lever op til deres måltal, skal betale et merbidrag for hver elev, virksomheden mangler. I udgangspunktet er merbidraget på 27.000 kr. pr. manglende elevplads i 2018. Hvis virksomhedernes samlede årlige indbetalinger til den praktikpladsafhængige AUB overstiger de samlede årlige udbetalinger, føres overskuddet tilbage til virksomhederne Kilde: Trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016 |
