Casa henter afdelingsdirektører til renovering i NCC
Casa har ambitioner om at vokse renoverings-forretningen og i dag satte virksomheden navn på to af de folk, der skal være med til at gennemføre planerne.
John Strands Petterson og Brian Hasfeldt er hentet i NCC, og de har fået ansvaret for at etablere en renoveringsafdeling i Øst.
John Strand Petersson får titel af direktør og Brian Hasfeldt starter som projektdirektør for Renovering Øst.
- Vi er enormt stolte over at kunne byde to særdeles stærke og erfarne profiler som John og Brian velkommen i familien. Renovering er udpeget som et strategisk vækstområde for Casa og et dermed vigtigt forretningsområde på linje med nybyggeri af bolig og erhverv, udtaler Torben Modvig, administrerende direktør i Casa via en pressemeddelelse.
Dansk Byggeri forventer en årlig vækst på omkring to procent indenfor renovering og
vedligeholdelse.