23948sdkhjf

Københavns nye bro er åbnet tidligere end ventet

En helt ny forbindelse mellem Rådhuspladsen, Christianshavn og Islands Brygge i København står nu klar til at blive indtaget af cyklister og fodgængere.

Den nye cykel- og gangbro, Lille Langebro, blev efter tre måneders anlægsarbejde overdraget til Københavns Kommune mandag middag.

Broens fire brofag ankom fra et værft i Rotterdam i starten af april, og nu er bygherren Realdania By & Byg efter tre måneders anlægsarbejde færdig med at montere og teste broen.

175 meter lang
De første cyklister og fodgængere kan derfor passere den 175 meter lange bro allerede fra mandag eftermiddag, hvilket er et par måneder tidligere end forventet og planlagt.

Københavns Kommune forventer, at op mod 10.500 cyklister og fodgængere vil benytte Lille Langebro hver dag. Dermed vil Lille Langebro aflaste Langebro, der bliver benyttet af flere end 40.000 cyklister på hverdage.

- Lille Langebro er en del af det byudviklingsprojekt, som vi satte i gang med Blox. Broen bliver en rolig og behagelig forbindelse mellem Københavns bymidte og Christianshavn, som bringer flere tusinde cyklister og fodgængere over – og helt tæt på – vandet hver eneste dag. Ikke mindst i sommermånederne vil den, sammen med de mange aktiviteter i og omkring Blox, være med til at skabe masser af liv på en del af havnen, som tidligere lå lidt øde hen og var mest præget af biler, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, i en pressemeddelelse.

Kompliceret ingeniørkunst
Realdania har finansieret broprojektet, og hos datterselskabet Realdania By & Byg glæder adm. direktør Peter Cederfeld sig over, at broen står tidligere klar ventet.

- Vi synes, at Lille Langbro er blevet en smuk bro, men det er også et stykke kompliceret ingeniørkunst, som har krævet nye, innovative løsninger, og millimeterpræcision af entreprenøren i både produktionen og den efterfølgende montering. Det gør det kun endnu mere tilfredsstillende, at Lille Langebro allerede nu kan indtages af københavnerne, udtaler Peder Cederfeld.

Lille Langebro indvies officielt den 14. august. Indtil da laves mindre justeringer på broen. brahe

Lille Langebro

Lille Langebro genskaber den første Langbro-forbindelse fra 1600-tallet, der gik netop mellem Vester Voldgade og Langebrogade.

Lille Langebro kan åbne for skibstrafik simultant med Langebro, men hvor Langebro åbner opad, har de britiske ingeniører og arkitekter BuroHappold En-gineering og WilkinsonEyre designet Lille Langebro som en drejebro, hvor de to centrale brofag drejer om deres egen akse.

En løsning, der har krævet udvikling af helt ny teknologi, som samtidig har gjort det muligt at give Lille Langbro et let og nøgternt, arkitektonisk udtryk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11