23948sdkhjf

Klar parat fyr

Lodbjerg Fyr åbnede i weekenden efter en gennemgribende restaurering

I sejlskibenes tid strandede utallige skibe langs den jyske vestkyst. Derfor byggede man sømærker og fyr langs kysten fra midten af det forrige århundrede. I 1883 blev fyret i Lodbjerg derfor bygget, og i klart vejr kunne det ses 35 kilometer ud over havet.

Lodberg Fyr er stadig i drift men står i dag nærmere som et vartegn i Nationalpark Thy.

I lørdags genåbnede fyret efter en gennemgribende restaurering.

- Lodbjerg Fyr er et væsentligt stykke bygningskultur og et af de fineste fyranlæg i Danmark, og det rummer en stor formidlingsværdi. Med den nu afsluttede restaurering og nyindretning er såvel bygningerne som fortællingen om søfarten, fyrvæsenet og naturen i Thy sikret et godt stykke ind i fremtiden, siger projektleder i Realdania Eske Møller i en pressemeddelelse.

- Takket være de mange frivillige på stedet er Lodbjerg Fyr et mønstereksempel på Realdanias mål om at understøtte den levende bygningskultur og udvikle de stedbundne potentialer, tilføjer han.

Fyret i Lodbjerg er udgangspunkt for mange vandre- og cykelture, og derfor har det været et vigtigt mål for restaureringen, at det den skulle kunne understøtte de aktiviteter, der allerede var i området.

Med sit genoprettede ydre står fyret nu klar til at tage imod dem, der kommer forbi. De omkringliggende bygninger er blevet inddraget i restaureringen, fordi hele anlægget fremover skal spille en central rolle i formidlingen af den natur- og kulturhistorie, der gemmer sig i Nationalpark Thy.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125