Her skal skabes nye byrum
Assens, Frederiksværk, Løgstør, Næstved, Odder og Aabenraa. Seks danske byer, der er pænt fordelt mellem øst og vest, nord og syd (bortset fra Bornholm). Og nu byer, der er bundet sammen af, at de får støtte i anden og sidste runde i Realdanias indsats "Hovedbyer på forkant", hvor foreningen sætter fokus på hovedbyernes bymidte.
En hovedby er i defineret som den eller de større byer i en kommune, som kommunen vurderer kan trække en udvikling i et større område. Blandt de udfordringer, som hovedbyerne i yderområderne - og yderområderne som helhed - står over for, er en ændret demografi med mange ældre borgere, nye erhvervsstrukturer hvor traditionelle erhverv forsvinder, ændrede indkøbsmønstre og mulighed for nye placeringer af detailhandlen uden for bymidten.
De får støtten
31 kommuner ansøgte om støtte til realiseringsprojekter i denne runde. Seks får nu tildelt støtte.
Det er byerne: Assens på Fyn. Støttebeløb: 10 mio. kr. Projekt: Byrum, der binder hovedgade og havn sammen Frederiksværk i Nordsjælland. Støttebeløb: 6,3 mio. kr. Projekt: Byrum mellem hovedgade og Gjethuset samt Arresø kanal Løgstør i Himmerland. Støttebeløb: 2 mio. kr. Projekt: Passage mellem bymidten og havnen Næstved på Sydsjælland. Støttebeløb: 3,5 mio. kr. Projekt: Byrum i den nordlige bymidte Odder i Østjylland. Støttebeløb: 7,5 mio. kr. Projekt: Forbindelse mellem centralt supermarked og handelsgade Aabenraa i Sønderjylland. Støttebeløb: 9,1 mio. kr. Projekt: Byrum på tværs af bymidte og ved et nyt sundhedshus |
Derfor er der mange steder brug for en ny strategi for bymidten.
Nye oplevelser
De fleste ansøgerkommuner har søgt om støtte til byrumsprojekter. Et byrumsprojekt kan for eksempel være en plads eller et torv, der binder bymidten bedre sammen. Eller en forbindelse mellem hovedgade og havn, der skaber bedre passage mellem to centrale steder i byen. En fælles udfordring for byerne - som projekterne skal bidrage til at løse - er at skabe gode byrum og at få bundet større bebyggelser i bymidterne sammen og dermed skabe rammerne for nye oplevelser og nye måder at bruge bymidten på.
I udvælgelsen af projekterne er der blandt andet lagt vægt på, at de lægger sig op ad kommunernes egne udviklingsstrategier. Derudover, at projekterne bygger på særlige, lokale potentialer. Som for eksempel et bevaringsværdigt kulturmiljø, der på den måde kan danne positiv udvikling af byen.
En del af projekterne er en realisering af de strategier, som der i første runde af kampagnen "Hovedbyer på forkant" blev givet støtte til udvikling af.
Realdania har afsat i alt 73 millioner kroner til kampagnen "Hovedbyer på forkant". I anden runde gives et samlet støttebeløb på 38,5 millioner kroner.
Kaptain