23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Concept Living, Intego og Haderslev Kommune

Concept Living
Glenn Nielsen, 28 år, er ansat som afdelingsleder i Concept Living by ABC og skal fremover lede virksomheden, som er specialiseret inden for permanent præfabrikeret byggeri. Frem til nu har han været afdelingsleder i ABC Pavilloners sjællandske afdeling, og han har derfor også et stort kendskab til de to virksomheder og deres produkter.

Glenn har en håndværkeruddannelse, som senere er blevet suppleret med produktionsteknolog-uddannelsen. 

Intego
Lasse Damsø Pedersen, ingeniør, er ansat som funktionschef hos den tekniske servicepartner Intego inden for Industriel IT og Automation. Lasse har bred erfaring med automationsområdet, softwareudvikling og ledelse og kommer senest fra en stilling som konsulent og ejer af rådgivningsvirksomheden Fubicon ApS inden for digitalisering og optimering af produktionsprocesser.

Derfor vil Lasse med sin ekspertise på området bidrage til den fortsatte udvikling af Integos automationsafdeling, der på landsplan tæller mere end 50 ansatte.

Lasse har base i Aarhus-afdelingen og bliver ansvarlig for Integos automationsafdelinger i hele landet og får derfor en bred kontaktflade i organisationen.

Haderslev Kommune
Jonna Tveskov, 45 år, er ansat som chef for Haderslev Kommunens teknik og miljø.

Hun efterfølger Esge Homilius, som ved årsskiftet blev adm. direktør for kommunens forsyningsselskab Provas.

Jonna Tveskov, er cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet i 2000 og har diplom i ledelse fra UC Syddanmark. Efter sin kandidat -eksamen

blev hun biolog ved Sønderjyllands Amt og efter reformen i 2007 fagkoordinator for industri og landbrug ved Haderslev Kommune og i 2018 leder af miljøafdelingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121