Sammenhæng mellem dårlige veje og ulykker
De seneste tre år har Asfaltindustrien sammen med Sikre Veje ydet økonomisk støtte til en post doc på DTU. Den bliver afsluttet her i starten af 2019, og vi kan derfor nu løfte sløret for nogle af konklusionerne.
For cyklister, som har henvendt sig til akutmodtagelsen i Aarhus, blev vejens tilstand identificeret som en ulykkesfaktor i cirka 1/3 af de cyklistulykker, hvor en ulykkesfaktor kunne identificeres.
For bilister bygger undersøgelsen på data fra 44 kommuner. Resultatet er, at sporkøring, lapper, sætninger, afskalninger og store revner giver anledning til flere ulykker, mens slaghuller og stentab har den omvendte effekt og giver færre ulykker. Det er altså de "usynlige" skader, der giver ulykker, mens de synlige ikke gør.
Det er samme effekt som ved sne og is, hvor trafikanterne sætter farten så meget ned, at der sker færre ulykker, når vejene er glatte. Post doc’en dokumenterer, at der ved en komplet udbedring af alene sporkøring, på alle de 44 kommuneveje, kan opnås en samlet besparelse på ca. 3.500 trafikulykker.
Dette har en samfundsøkonomisk værdi på cirka 8,3 mia. kr. - de udregnede samfundsøkonomiske besparelser er over 6 år.
Da kommunerne selv har opgjort deres samlede vejvedligeholdelsesefterslæb til 3,9 mia. kr. er der altså store samfundsmæssige besparelse ved at reparere vejene - alene i sparede omkostninger til ulykker. Hertil kommer, at en dårlig vej koster to til tre gange så meget at vedligeholde i forhold til en god vej; så selv om en slaghul teoretisk set ikke giver ulykker, kan det godt betale sig at lappe det.
Asfaltindustrien vil i 2019 sørge for, at konklusionerne fra undersøgelsen på DTU bliver formidlet til kommunerne i en let tilgængelig form. Formålet er at give kommunerne et godt og brugbart redskab, når de skal prioritere vedligeholdelsen af deres veje.
Artiklen er en del af temaet Debat.
