Frivillig mærkningsordning vil ikke virke
Når man har købt noget, så betaler man for det. Og man betaler enten med det samme, eller in-den for rimelig tid.
Små virksomheder skal ikke være bank for store virksomheder, det kan de fleste blive enige om.
Alligevel er der en del store virksomheder, der helt åbenlyst synes, at det er fair, at deres mindre leverandører skal bære deres likviditetsbelastning og betaler først efter 60, 90 eller i nogle tilfælde helt op til 180 dage, som SMVdanmark har set eksempler på.
Når de store virksomheder kan se, at det er en god forretning at presse leverandørerne på betalingsfristerne, så kommer et blødsødent værktøj som en frivillig ordning, som foreslået af Dansk Byggeri, ikke til at gøre nogen forskel (Licitationen, 8/3-19, red.). De store vil fortsætte med lange frister, fordi det er en god forretning for dem. Det vi har brug for, er noget der virker her og nu.
Problemet er den kattelem, der er i lovgivningen, der muliggør betalingsfrister på mere end de 60 dage, som i dag er den længste, lovfastsatte betalingsfrist.
Syndere vil stadig synde
Dansk Byggeri har foreslået en mærkningsordning, hvor store virksomheder frivilligt tilkendegiver, at de overholder landets lovgivning, afstår fra at benytte kattelemmen og kræve frister på længe-re end 60 dage.
De mener, at de store virksomheder ud fra et CSR-perspektiv kan se det fornuftige i at være en del af ordningen, og den vej igennem få de store virksomheder til at betale hurtigere.
Tanken er smuk, men den er ude af trit med virkeligheden, som vi ser den. Den ændrer ikke ved magtforholdet mellem stor og lille virksomhed.
Den lille vil stadig være tvunget til enten at acceptere lange betalingsfrister, eller miste opgaven. Frivillighed er i langt de fleste sammenhænge et rigtig godt princip.
I det her tilfælde vil det bare være ineffektivt, for de "skyldige" kan gøre, som de plejer. En sådan mærkningsordning vil blive bygget op under stort ståhej og så vil det blive glemt.
Det ufleksible er at foretrække
Dansk Byggeri mener, at lovgivning vil give for ufleksible regler. Men det er netop pointen.
Det, at lovgivningen i dag er fleksibel, er jo selve problemet. Lovgivningen giver muligheden for, at de store virksomheder kan "forklare" og "aftale" sig til betalingsfrister udover først 30 dage og så 60 dage.
Det gør, at virkeligheden i mange tilfælde er 90-120 dage og i ekstra grelle tilfælde helt op til 180 dage. Men for de store virksomheder, er der ingen undskyldning for ikke at betale indenfor 30 dage. Her er det ufleksible altså at foretrække.
Jeg synes, at vi mangler at høre andre argumenter mod forslaget end aftalefriheden. Det koster SMV’erne mange penge i ekstra renteudgifter.
Så hvilke argumenter er så tunge, at det opvejer denne udgift for SMV’erne? Og hvad er det præcis problemet er i at skulle betale inden for 30 dage?
AB18 arbejder med 15 arbejdsdage. Så det er altså ikke et spørgsmål om teknik eller administration, der forhindrer de store i at betale hurtigt. De har jo selv accepteret 15 dage i AB18.
Dermed er vi tilbage til, at det alene er en manglende vilje til at betale hurtigere.
Og det synes jeg er usmageligt, når vi samtidig ved, at det er SMV’erne, der slås allermest med deres finansiering og likviditet.
Derfor fastholder SMVdanmark, at vi via lovgivning skal sikre en betalingsfrist på max 30 dage.
Det er den eneste vej til, at SMV’erne kan få deres penge hurtigere end i dag.
Artiklen er en del af temaet Debat.
