23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Aalborg Portland Holding

Ridderkors
Hendes Majestæt Dronningen har 29. januar 2019 udnævnt Ebbe Malte Iversen, tidligere adm. direktør for Aarsleff, til Ridder af Dannebrog.

Ebbe Malte Iversen var gennem næsten 20 år øverste leder af Aarsleff-koncernen. Han har stået for en såvel vækstorienteret som forsigtig, langsigtet forretningsskabelse og har været med til at tegne de grundlæggende sunde organisatoriske værdier, som karakteriserer virksomheden.

Ebbe Malte Iversen har desuden været engageret i den danske entreprenørbranches eksportaktiviteter samt i det lokale erhvervsliv, hvor han blev hædret med Erhverv Aarhus Prisen i 2017.

Han er i dag formand for Per og Lise Aarsleffs Fond, som er majoritetsaktionær i Per Aarsleff Holding A/S. Derudover er Ebbe Malte Iversen formand for Eksportsektionen under Dansk Byggeri.

Aalborg Portland Holding
Henning Bæk, koncernøkonomi- og finansdirektør, CFO, Aalborg Portland Holding A/S, fylder 60 år søndag 24. marts.

Henning Bæk er uddannet fra Aalborg Universitet i 1987 og startede sin karriere i Aalborg Portland-koncernen i 1990 som koncernregnskabschef. Herefter fulgte nogle år i Pedershaab, et selskab i FLSmidth koncernen, inden han returnerede til Aalborg Portland i 1997, som øverst ansvarlig for koncernøkonomien.

Han har siden 2006 været en del af direktionen i Aalborg Portland Holding A/S og er samtidig direktionsmedlem i datterselskaberne Aalborg Portland A/S og Unicon A/S samt bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i 15 af koncernens selskaber.

Han har gennem årene været en central topleder i Aalborg Portland Holding-koncernen under flere forskellige ejere og bestyrelser. Efter hundrede års ejerskab i F.L. Schmidt koncernen og efter flere mellemspil i ejerkredsen købte italienske Cementir Holding S.p.A. Aalborg Portland i 2004.

Når han i år aflægger koncernregnskabet for 22. gang er det i ledelsen for en koncern med over 3.000 ansatte, en omsætning på DKK 8,9 mia. kr. og med et resultat på DKK 1,1 mia. kr. Koncernens omsætning, var i 1997 på DKK 2,3 mia. kr.

Henning Bæk er vendelbo, født og opvokset i Em ved Vrå. Her har han i ungdomsårene - som søn af købmanden på Holtevej - lært alt det vigtige omkring kundeservice og godt købmandskab, samt at det daglige arbejde skal kendetegnes ved ansvarlighed, vedholdenhed og en betydelig arbejdsindsats.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11