23948sdkhjf

35.000 nye indbyggere skaber vækst i byggeriet

74 af landets 98 kommuner skal i år finde plads til 35.000 nye indbyggere. Det viser en analyse foretaget af byggevirksomheden Cembrit på baggrund af aktuelle tal fra Danmarks Statistik.

Befolkningstilvæksten er især koncentreret omkring København, Ishøj og Vallensbæk, mens Aarhus, Skanderborg og Horsens er de jyske kommuner, der kommer til at opleve den største relative vækst i befolkningen.

Urbaniseringstendensen understøtter det høje aktivitetsniveau i byggebranchen, lyder det fra Cembrit.

- Der er lige nu cirka 44.500 helårsboliger til salg i Danmark. Problemet er bare, at boligerne ikke ligger der, hvor danskerne vil bo. Det er den demografiske udvikling, der skaber et mismatch imellem udbud og efterspørgsel, og det ser ud til at forsætte med uformindsket styrke i 2019, siger administrerende direktør Morten Rosager Andersen.

- I Cembrit oplever vi for tiden det højeste aktivitetsniveau nogensinde. Det skyldes, at en stor del af vores produkter anvendes inden for renovering, men det hænger også sammen med, at der i flere områder af landet er behov for at udbygge boligkapaciteten ganske kraftigt.

I alt 23 kommuner kommer til at se indbyggertallet falde i løbet af det nye år.

Mest udpræget er det i Lemvig Kommune, hvor indbyggertallet skrumper med 1,1 procent svarende til 215 færre indbyggere. Ærø og Morsø Kommune følger på anden- og tredjepladsen over kommuner, der kommer til at opleve den største relative befolkningstilbagegang i 2019. Her skrumper indbyggertallet med henholdsvis 0,8 og 0,7 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098