23948sdkhjf

Struer vil trække by og fjord bedre sammen

En grønnere og mere sammenhængende bymidte, en lettere og tydeligere adgang til vandet og en tydeligere markering af Lydens By i byrummet. Sådan lyder de overordnede mål i en ny masterplan for Struer Bymidte, en plan byrådet godkendte kort før jul. 

Planen, som er lavet i samarbejde med Schønherr og Alexandra Instituttet, udpeger konkrete indsatsområder, til en mere sammenhængende by ved hjælp af grønne, rekreative forløb fra byen og ud til vandet, hvor byrummet By+Havn blev indvidet i forået 2017. Samtidig har kommunen fået en identitet og forankring som Lydens By, der imidlertid kan blive tydeligere i byens indretning. 

Masterplanen for Struer Bymidte kigger på byen i et fugleperspektiv og udforsker potentialerne for at skabe attraktive byrum ved at gøre byen grønnere og tættere knyttet til vandet, mere oplagt at færdes og opholde sig i, og fremhæve dens kvaliteter som Lydens By. 

Seks strenge mellem by og fjord
Planen udpeger i hovedtræk seks nye forbindelser fra by til vand på tværs af Smedegade, Østergade og jernbanen, som skal styrke sammenhængen i bymidten og forbinde handelsmiljø, gågade og havnen med byrummet By+Havn. Til sammen skal forbindelserne skabe genkendelighed og orientering i bymidten til gavn for lokale og besøgende. 

Lydens By er et prioriteret område i planen. Besøgende i byen skal opleve, at Struer er Lydens By, når de ankommer og bevæger sig i bymidten, og integration af lydelementer i bybilledet skal understøtte byliv, oplevelser og lyst til ophold.

I begyndelsen af 2019 tager byrådet stilling til realiseringen af konkrete indsatser i Masterplan for Struer Bymidte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.199