3

Billeder

Den trelængede bindingsværksgård fra 1826 med brolagt gårdsplads blev fredet i 1945 og udvidet i 1985. Den gamle del af Sæby præstegård blev senest restaureret i 1959. (Fotos: Realdania)

I tre år har den smukke fredede præstegård i Sæby ikke været beboet, efter at der i 2015 blev konstateret skimmelsvamp i den historiske bygning. Efter en omfattende renovering af blandt andet ydervæggene er sognepræsten i Sæby atter flyttet tilbage til den næsten 200 år gamle præstebolig.

- Isoleringen i den gamle præstegård var lavet af organisk materiale, der skabte kondens på den indvendige side af bindingsværksvæggene og dermed skimmel. Renoveringen har været omfattende, fordi der var skimmelsvamp i flere rum i præstegården.

Det forklarer arkitekt Erica Heyckendorff fra Rønnow Arkitekter i en pressemeddelelse. Hun har været sags-arkitekt på restaureringen af den gamle præstegård. Hun suppleres af sognepræst Helene Rasmussen, som netop er flyttet ind:

- Det er en måned siden, at min familie og jeg flyttede tilbage til præstegården, og vi kan allerede mærke en stor forskel i forhold til isolering og indeklima. Boligen virker mere lun og sund, og de allergiske symptomer, vi havde for tre år siden, er væk. Det er rigtig dejligt at være tilbage.

Særlig omtanke
Sæby Præstegård blev senest restaureret i 1959. Bygningen blev fredet helt tilbage i 1945, hvorfor Rønnow Arkitekter også har skullet udvise særlig omtanke og hensyn ved udførelsen af restaureringen af gården.

En del af opgaven har bl.a. været at tilbageføre indretningen, så vidt det har kunnet lade sig gøre, til de oprindelige forhold. Ifølge arkitekt Erica Heyckendorff har det ikke mindst været en udfordring at finde et åndbart materiale, der kunne erstatte den gamle efterisolering af bindingsværksgården og samtidig respekterede fredningsværdierne bedst muligt.

- Vi har lagt mange kræfter i at finde et isoleringsmateriale til ydervæggene, som kan fremtidssikre bindingsværket. Derudover har det været vigtigt for os - og ikke mindst et krav fra Slots- og Kulturstyrelsen - at bevare bindingsværksvæggens slanke udtryk og bruge et efterisoleringsmateriale med en høj isoleringsværdi, så løsningen ikke giver en for stor tykkelse i forhold til de oprindelige vindueslysninger, fortæller hun.

- Vi har arbejdet hårdt på at komme tilbage til præstegårdens oprindelige udtryk. Vi har bl.a. været i et arkiv, hvor vi f.eks. fandt fotos fra en dansk film fra 50’erne med Ove Sprogøe, som var optaget på præstegården. På fotografierne kunne man se, hvordan dele af gårdens facader så ud på det tidspunkt, og disse opdagelser har vi benyttet i rekonstruktionen. Suppleret med gamle tegninger fra arkiverne har det resulteret i, at vi har genopført dele af midterskillevæggen, så den kom tilbage til sin oprindelige placering, og retableret en række stalddøre i østlængen, hvor præstens kontor og konfirmandstuen nu er blevet indrettet.

Diffusionsåbne egenskaber
I Rønnow Arkitekters søgen efter et egnet diffusionsåbent efterisoleringsmateriale faldt valget på det diffusionsåbne Multipor Isoleringssystem til bindingsværk fra Xella, der også er verdens førende leverandør af byggematerialer i porebeton og kalksandsten.

- Vi har valgt at efterisolere med Multipor isoleringspladerne, fordi de er fremstillet i uorganiske materialer, der lader ydervæggen ånde fra inderst til yderst. De diffusionsåbne plader er fri for fibre og samtidig kapillaraktive. Dermed er de langt sikrere at anvende end diffusionshæmmende konstruktioner, forklarer arkitekten.

Konkret har man valgt en løsning, hvor bindingsværkets indvendige side først blev helt afrenset. Derefter har man fastgjort rørvæv på selve bindingsværket og påført Multipor Lermørtel for at få tavl (murværksfelterne i bindingsværket) i flugt med bindingsværket. Derefter er Multipor Isoleringspladerne monteret, igen med Multipor Lermørtel, dyblet og afslutningsvis netpudset med Multipor Letmørtel.

- Ved at gribe det an på denne måde er det lykkedes at skabe en diffusionsåben konstruktion så man ikke kun får en meget effektiv efterisolering, men også forhindrer fremtidige skimmelangreb. Multiporens gode isoleringsevne giver en meget slank ydervægskonstruktion, forklarer Bo Toftager, der er projektkonsulent og Multipor-specialist hos Xella Danmark.
Kaptain