Nyt om navne
Moe
Erling Kristiansen er ansat som chefrådgiver for Veje, Stier & Pladser hos Moe Rådgivende Ingeniørers afdeling for Infrastruktur i København. Erling har 44 års erfaring, de seneste 34 år som chefrådgiver hos Sweco A/S. Hos Moe vil Erling bidrage med salg og markedsføring af rådgivning inden for drift- og vedligeholdelse på vejområdet og få ansvaret for konkrete opgaver med planlægning og udbud af drift- og vedligeholdelsesopgaver. Et særligt fokusområde vil være sammenhængen mellem anlægsprojekter og afledt drift. Erling Kristiansen har gennem sit arbejde hos Sweco erhvervet omfattende viden og kompetencer inden for drift- og vedligeholdelsesopgaver for staten, kommuner og private. Erling har desuden varetaget fagsekretærfunktionen i to vejregelgrupper for henholdsvis funktions- og partneringudbud og for drift af vejarealer.
Carsten Holm Rønnow er ansat som afdelingsleder for Geoteknik ved Infrastruktur i København. Carsten har 22 års erfaring som rådgivende ingeniør, de seneste 13 år som seniorrådgiver hos Niras A/S. Carsten har stor erfaring med geotekniske konstruktioner både fra planlægnings-, projekterings- og udførelsesfasen. Netop denne kombination af erfaring bliver i stigende grad efterspurgt i de stadigt mere komplekse og større opgaver, der følger i kølvandet på Moes øgede opgaveportefølje.
Derfor bliver Carstens funktion som afdelingsleder at sikre, at den geotekniske projektering udføres i tæt samhørighed med de forskellige projekters mange faser indtil færdig udførelse.
Marita Jensen er ansat som fagingeniør for VVS ved Byggeri & Design i København. Marita har fire års erfaring, senest som VVS-ingeniør hos Strunge Jensen A/S. Marita har erfaring inden for indeklimasimulering og projektering af ventilation og vvs-installationer på projekter som boligejendomme, undervisningsbyggerier og kontorbygninger inden for såvel nybyg som restaurering af fredede ejendomme. Marita skal hos Moe bidrage med en bred viden om ventilation og vvs-installationer i digital projektering af bygninger.
Alexander Brechling Larsen er ansat som rådgiver i Facilities Management ved Erhverv & Bolig i København. Alexander vil indgå i Moes bygherrerådgivning på FM-området og bidrage til at skabe helhedsorienterede løsninger for MOEs kunder med kompetencer inden for smart, effektiv og digital drift og vedligehold af ejendomme.
Alexander har 7 års erfaring med bygherrers processer og vedligeholdelsesstrategier, de seneste 3 år som projektleder hos Novo Nordisk og førhen hos Rambøll.
Anita Badino Brunshøj er ansat som rådgiver af IKT & BIM Teknisk Revision i Erhverv & Bolig i København. Anita har 5 års erfaring, det seneste år som BIM Manager hos Orbicon.
Anita skal arbejde med BIM-koordinering og IKT samt være med til at styrke kompetencerne i Revit.
Frank Ahrens er ansat som senior fagingeniør for El ved Erhverv & Bolig i København. Frank har 30 års erfaring, det seneste års tid som fagleder hos Wissenberg Rådgivende Ingeniører A/S. Frank har netop færdiggjort hovedprojekteringen af et større boligprojekt med 500 gårdhuse i Albertslund og har i den forbindelse udarbejdet hovedprojekt for el i boliger, terrænbelysningen samt tilhørende ledningsentreprise.
Frank skal med sin mangeårige erfaring fra såvel rådgiverbranchen som entreprenørbranchen bidrage til projekteringsarbejdet i Moe El ved Erhverv & Bolig.