BKH Gruppen: En bred vifte af byggekompetencer
Det moderne byggeri på A. C. Meyers Vænge i København, hvor man har etableret såvel beboelse som erhverv, ligger på en grund, hvor der aldrig har været bygget før. Nærmere bestemt en gammel dok, hvilket skabte grobund for, at både Brdr. K. Hansen og PAHN Beton, der begge hører under BKH Gruppen, fik lov til at bruge deres fulde kompetencebredde. De fik desuden vist bygherre, hvor meget et godt, tværfagligt samarbejde betyder i en byggeproces.
Betonplader fra dok-tiden
Maria Vordenskjold Sixtus Nielsen fra Pahn Beton fortæller, at de særlige forhold i grunden under A. C. Meyers Vænge satte beton-folkene på ekstra arbejde inden for en i forvejen presset tidsramme, men at man ved fælles hjælp og tæt samarbejde med Brdr. K. Hansen kom i mål:
- Det er jo en gammel dok, vi har bygget på. Det betød, at der lå nogle meget store betonplader nede i jorden, som udgjorde bunden af dokken. Pælene, der skulle rammes, skulle laves som stoppæle nede på betonpladen, så de kunne bevare den projekterede styrke. Det var ikke en nem opgave for entreprenøren. Tidsrammen var presset, men vi hjalp hinanden med at nå det i nært samarbejde med bl.a. Brdr. K. Hansen, som også er en del af BKH Gruppen. Vi vidste præcis hvilke folk, vi med fordel kunne sætte til hvad, så vi kunne være færdige og væk, når bygherre kom med deres elementer, siger Maria Vordenskjold Sixtus Nielsen.
Vand skal løbe på overfladen
Jorden under A. C. Meyers Vænge bød også på udfordringer såsom betydelige mængder vand og giftige gasarter, der selvfølgelig skulle ledes væk fra nybyggerierne. Det krævede bl.a., at man etablerede miljødræn under bygningerne, forklarer Nick Johnsen fra Bdr. K. Hansen, der også fremhæver:
- Der har været forurening og vand i jorden, hvilket gjorde det nødvendigt at lave bl.a. miljødræn, som er et ventilationssystem under husene, der trækker den forurenede luft væk. Derudover har vi lavet en miljømembran under betonfundamenterne, der sikrer, at de giftige gasarter ikke kan trænge op gennem gulvene, fortæller han. Som det kan ses flere steder i f.eks. Ørestad, er det moderne at bruge naturligt forekommende vand som en del af det byggede miljø, til at skabe stemning og samtidig lede overskydende
overfladevand væk uden at belaste kloaksystemet. Sådan har man også gjort på A. C. Meyers Vænge, hvor alt overfladevand skal løbe i grøfter og på overfladen i anlagte vandrender. I fremtiden er det meningen, at det hele skal ende i havnen, forklarer Nick Johnsen:
- Vi laver midlertidige installationer, indtil hele gartner-belægningssagen er færdig, hvor regnvand skal løbe i render og grøfter med beplantning. Men endemålet er, at det kommer til at løbe hele vejen ned til den anden ende af Sydhavnen, og ned i havnen, siger Nick Johnsen.
| FAKTA
|
