23948sdkhjf

To entreprenører bliver til 20 på Nyt Hospital Hvidovre

Byggeriet af 32.000 m2 Nyt Hospital Hvidovre nærmer sig en ny fase. På et år er den store grusgrav forvandlet til et råhus, og inden længe kan hospitalet åbne dørene til en ny og større børne- og ungeafdeling, et mor-barn center, en stor hjerteafdeling og en ny akutmodtagelse.

De bygger Nyt Hospital Hvidovre

Byggemodning: Barslund A/S

Råhus: LM Byg A/S

Facadelukning: B. Nygaard Sørensen A/S

Tagdækning: Elindco Byggefirma A/S

Komplettering: Elindco Byggefirma A/S

Stål: Hauge Smedie Westphalen A/S

Fast Inventar: ScanModul Byrum

Skilte: BN-skilte

Special Inventar: Spørring

VVS: Bravida Danmark A/S

Sprinkling: ENCO A/S

Ventilation: Wicotec Kirkebjerg A/S

El: Lindpro A/S – Glostrup

Elevator: KONE A/S, København

Bygningsautomation: Siemens

Brandsikring: Lindpro A/S – Glostrup

Sikring: SIG Gruppen A/S

Landskab og terræn: Skælskør Anlægsgartnere 

Rørpost: Timedico A/S

Medicinske luftarter: CURA VVS A/S

Logistikanlæg: Timedico A/S

Byggeplads, anstilling og drift: Ajos A/S

Råhuset til to af fire tårne står snart færdigt. Når det sker, starter det indvendige arbejde. Mens håndværkerne arbejder indenfor i de første to tårne, begynder byggeri på råhuse til de sidste to tårne.

I dag er der kun to entreprenører på hospitalets byggeplads, LM Byg som råhus-entreprenør og Ajos med entreprisen på byggepladsen. Men det ændrer sig snart. 

To bliver til 20
Når første halvdel af råhuset er færdigt starter B. Nygaard Sørensen arbejdet på facaden, og så snart den er klar, rykker stort set alle de andre entrepriser ind på byggepladsen. Det betyder, at man går fra to til tyve entreprenører på forholdsvis kort tid. 

- Et sådan skift giver nogle helt andre arbejdsgange og måder at samarbejde på, og derfor skal vi organisere os, så vi kan håndtere det. Det er rettidig omhu, siger byggechef Uffe Gebauer Thomsen, som har ansvaret for det store hospitalsbyggeri. 

Indtil nu har man i byggeriet opereret med en projektleder og et par projektassistenter, som har haft alle 20 entrepriser under sig. En fordel i udbudsfasen, men også en kilde til en flaskehals, når arbejdet går i gang på byggepladsen. 

Derfor styrkes de personlige kompetencer, så hver entreprise får sin egen projektleder i den nye organisering. 

Fagentreprise kræver mere styring
Nyt Hospital Hvidovre blev i sin tid udbudt som en fagentreprise frem for en totalentreprise. Derfor er koordination bygherrens - Region Hovedstaden - opgave. 

- Det er os som bygherre, der i samarbejde med vores bygherrerådgivere og totalrådgivernes byggeledelse har ansvaret for koordineringen og styringen af de mange entreprenører. Den sikrer vi ved den nye organisering, forklarer Uffe Gebauer Thomsen. 

Fakta: Nyt Hospital Hvidovre

• 32.000 m2 nyt hospital
• 250 nye patientværelser med én seng samt ombygning af eksisterende 4-sengstuer til 1-sengsstuer
• Ombygning af eksisterende hospital
• Ny Fælles Akutmodtagelse, ny Hjerteafdeling, ny Børne- og Ungeafdeling samt et nyt Barselsafsnit, som er tæt integreret med et nyt Neonatalafsnit
• Byggeriet forventes færdigt i 2020
• Projektet Nyt Hospital Hvidovre er finansieret med cirka 1,7 milliarder kroner af Statens Kvalitetsfond og Region Hovedstaden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109