Cirkulær økonomi og bæredygtighed som byggeriets hovedvej
Regeringen har kridtet banen op med cirkulær økonomi som en post på finansloven. Men tålmodighed og dokumentation er tilrådeligt. Det er vigtigt, at vi går frem med skridtlængder, der kan påvise en dokumenteret effekt for miljøet. Ellers er vores bestræbelser ligegyldige. Alle dele af byggeriets værdikæde - fra bygherre til nedbryder - skal enes om at gå efter en seriøs, vidensbaseret og dokumenterende udgave af cirkulær økonomi og undgå at blive forblændet af projektbyggeri af den mere ideologiske og bagudskuende form.
Byggeriets udvikling på tre søjler
Cirkulær økonomi vil i mange år frem udbygge den hovedvej, som byggeriet følger, når det handler om teknologi og digitalisering. Det vil sætte kurs for byggeriets udvikling, og man kan sige, at cirkulær økonomi, digitalisering og energieffektivisering bliver de væsentligste søjler for væksten i byggeriets værdikæde.
Regeringen har med sin strategi lagt rammen, og heri skal virksomhederne udvikle et fornuftigt forretningsgrundlag for cirkulær økonomi. Regeringen peger direkte på byggeriet som en af de vigtigste spillere, og det er helt naturligt, når 35 procent af alt affald i Danmark udspringer af byggeri. Det betyder omvendt, at branchen bør påtage sig ansvaret og være indstillet på at spille en central rolle. Planlægning, produktion, drift og nedrivning vil derfor definere den dialog og det samarbejde, som vil blive etableret i byggeriets kreds - og som vil være nødvendig, hvis vi skal opnå den forventede succes.
Sikre tillid til kvaliteten
Det handler om genbrug, genanvendelse og reduktion af energi- og ressourceforbrug. Men også om kvalitet. Der kan være grund til en løftet pegefinger i forhold til de genbrugsmaterialer, som velmenende producenter allerede udbyder på markedet. Hvordan sikrer byggeriet den dokumentation, der giver tillid til markedet for cirkulær økonomi? Er materialeproducenter og rådgivere bevidste om betydningen af at skabe tillid til produkterne? Der er jo tale om lange levetider for byggeri, og som netop ikke slutter med nedrivning og deponi. Derfor er en indsats for at opbygge basisviden en vigtig forudsætning for en forretningsbaseret cirkulær omstilling. En stillingtagen til alle materialer i bygningen inden nedrivning, renovering eller ombygning er fx en forudsætning for, at vi skaber den bedst mulige genanvendelse og ressourcesortering.
Affald som ressource
Og der er et par barrierer, som må skubbes eller fjernes. Bør vi fx udfordre den kommunale affaldssektoren, når nu cirkulær økonomi principielt ikke arbejder med begrebet affald, men alene med begrebet ressourcer? Og hvordan vænner vi os til at tænke på affald som en ressource og ikke et produkt, der skal skaffes af vejen? De bærende incitamenter bør naturligvis være såvel miljømæssige som økonomiske, hvis strategien skal trække sig selv i gang og blive en succes.
Det kræver et anderledes tankesæt, der vil være båret af kontinuerlig produktudvikling i forhold til viden om genanvendelse og store ambitioner om sikkerhed og kontrol. Og det er barrierer, som kan brydes ned.
Måden vi tilvejebringer råstoffer, producerer og bygger på er heller ikke i mål. Der er fortsat lang vej, når cirkulær økonomi handler om bæredygtig råstofudvinding, omtanke i forhold til materialers sammensætning og ressourcepotentiale efter endt brug og reduktion af forbruget af energi og ressourcer i selve byggefasen. Det er jomfrueligt land, og der er behov for at arbejde hårdt på at skabe erfaringer, der kan omsættes til brugbare tiltag, som alle kan være med på.
Derfor er der grund til at samle og fastholde byggeriets værdikæde i en fælles målsætning om at dele viden og fagkundskab med hinanden. Det tager tid, men forhåbentligt vil det vise, at byggeriet formår at påtage sig det samfundsmæssige ansvar, der vil gøre cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri til en hovedvej for byggeriets udvikling.
Artiklen er en del af temaet Debat.
