23948sdkhjf

Festdag i Esbjerg: Isarena skyder op

- En festdag for ishockeyen, men så sandelig også for hele Esbjerg.

Sådan lød ordene, da Esbjergs daværende borgmester, Johnny Søtrup, for 11 måneder siden præsenterede Friis & Moltkes design som vinder af konkurrencen om byens nye isarena.

Mandag var der igen indbudt til fest. Denne gang stod nuværende Jesper Frost Rasmussen for talen i anledning af, at byggeriet af Granly Hockey Arena nu er så langt, at der kunne holdes rejsegilde. Går alt efter planen, fløjtes der op til den første kamp den 8. marts.

Det er K G Hansen & Sønner, der har totalentreprisen på byggeriet af den nye hal, som opføres præcis samme sted, hvor den gamle lå.

Det nye bygningskompleks får et areal på 8.111 kvadratmeter, hvilket er godt 2.000 kvadratmeter mere end det gamle. Tilskuerkapaciteten bliver 4.378. Heraf bliver de 1.810 ståpladser.

Esbjerg Kommune og fonden Energy Lounge er bygherrer for projektet, der samlet løber op i godt 68 mio. kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135