LICITATIONEN MENER: Få de kritiske øjne på IGU-ordningen
Af Christian Brahe-Pedersen
Den særlige integrationsgrunduddannelse (IGU) skulle give flygtninge en viden og kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet. I en tid hvor bygge- og anlægsvirksomhederne kan se, at der bliver stadig større mangel på arbejdskraft, burde IGU-ordningen jo være et godt middel til at få flygtninge til at interessere sig for de muligheder, bygge- og anlægsbranchen har. Og derigennem eksempelvis få dem ind på en kvalificerende uddannelse.
Det er bare ikke tilfældet. For en ny rapport fra Rambøll viser, at der kun er indgået 64 IGU-aftaler mellem flygtninge og bygge- og anlægsvirksomheder frem til marts i år.
Som Dansk Byggeri selv påpeger i gårsdagens avis, kan det lave IGU-antal skyldes, at bygge- og anlægsvirksomhederne gør brug af en anden ordning med virksomhedspraktik og løntilskudsstilling.
Men arbejdsmarkedets parter og de politiske partier bør kigge på IGU-ordningen. For timelønnen i et IGU-forløb følger satserne fra erhvervsgrunduddannelserne, der igen følger overenskomsterne på de forskellige fagområder. Og med en timeløn i bygge- og anlægsbranchen på 97,75 kr. nærmer timelønnen sig mindstelønnen for en faglært. Det er højt, når man tænker på, at de fleste flygtninge skal oplæres, før de kan udføre et reelt stykke arbejde.
Derfor er IGU-ordningen selvklart ikke særlig attraktiv for virksomhederne og kan for byggeriets vedkommende betegnes som en fiasko, der i den grad bør kigges efter i sømmene.
