En stor, firkantet portal markerer indgangen til Sibeliusparken. Og det er der en grund til. Portaler markerer, at man er på vej fra ét rum til et andet, og i det ligger der kriminalpræventive tanker. Hele dette boligområde i Rødovre er opbygget ud fra principper, der skal forebygge kriminalitet.

Da vi træder ind i Sibeliusparken, forklarer tidligere efterforsker hos politiet Karsten Nielsen, der har en fortid i Det Kriminalpræventive Råd, at de forskellige portaler og belægningsskift – som vi i vid udstrækning finder på stedet – er hjørnesten i det, man kalder territorialitet.

– Overgangene skal udstrække følelsen af hjem, siger han.

Det skaber ejerskab hos den enkelte. Hvis man har ejerskab, føler man også et ansvar, og på denne måde får man beboerne til at tage ansvar for de fælles områder.

Karsten Nielsen ejer og driver sammen med sociolog Nanna Gabrielsen virksomheden TryggeByer. Her rådgiver de om kriminalitetsforebyggende initiativer i boligområder landet over. De har indvilget i at forklare, hvor de kriminalpræventive tanker kommer til udtryk i Sibeliusparken.

Størstedelen af boligområdet blev opført i 1984 i et samarbejde mellem Rødovre Kommune og byens almennyttige boligselskab. Her fulgte arkitekterne fra Fællestegnestuen retningslinjer fra Det Kriminalpræventive Råd.

Overgange i fokus
Fra den centrale plads i bebyggelsen er der stier i flere retninger. Belægningsskiftet markerer, at vi kommer tættere på den egentlige beboelse. Indgangsportaler langs stien mod nord fører ind til halvprivate rum, der udgør samlede indgangspartier for tre boliger.

– Indbrudstyvens følelse er, at det er for risikabelt at bevæge sig herind, forklarer Karsten Nielsen.

De farligste meter for en indbrudstyv er de meter, hvor han er synlig på privat grund; på vej gennem haven eksempelvis. Det er samme tanke, der ligger bag disse indgangsportaler. I det hele taget er der i Sibeliusparken gjort meget ud af overgangene fra offentlige og ind til private rum. For at give beboeren ejerskab og for at besværliggøre kriminelle handlinger.

At mennesker opholder sig på et givent sted, er den mest kriminalpræventive faktor overhovedet. Man har derfor sørget for, at alle dele af området er naturligt overvåget af beboere og forbipasserende.

– Man har vinduer ud mod alle fælles arealer, så du kan ikke færdes her, uden at nogen ser dig, siger Karsten Nielsen.

På et enkelt punkt har man dog glemt de kriminalpræventive principper, da man byggede Sibeliusparken.

Enkelte steder finder vi nemlig altangange, og de har en tendens til at skabe blinde facader, da gardiner meget ofte trækkes for på disse. Dermed fjerner man de øjne, der kunne observere gaden.

– Nu er dette måske ikke det værste eksempel, men generelt set medfører altangange, at folk trækker gardinerne for og skaber en blind facade, siger Nanna Gabrielsen. Hun er uddannet sociolog med speciale i kriminologi og har desuden været kriminalpræventiv konsulent i Fredensborg Kommune.

Grunden til at gardinerne trækkes for, er, at den tætte passage uden for vinduet ind til hjemmet føles intimiderende i forhold til privatlivet. Det samme princip findes i tanker omkring en eventuel maksimal højde på en hæk. Hvad skal vægte højest: Retten til privatliv eller den kriminalpræventive effekt af den ekstra synlighed?

Intelligente løsninger
Nanna Gabrielsen og Karsten Nielsen savner, at man lægger tanker i selv de detaljer, man umiddelbart ellers ville tillægge meget lille betydning. Det kan være placering af postkasser, bænke eller skraldespande.

– Hvem skal bruge bænken og hvornår? Det kan man søge at styre, når man placerer den, siger Nanna Gabrielsen.

Postkasser og skraldespande virker desuden som helt naturlige hverdagsmødesteder, hvor man kan veksle en kort bemærkning. Dette gør, at man ved, hvem der bor hvor, og det gør, at man i højere grad tager fælles ansvar.

Karsten Nielsens ønske er ret klart:

– Vi skal altså have de her principper ind meget tidligere i byggeprocessen. De skal ind i hovedet på arkitekter, byplanlæggere og bygherrer, siger han.

Ifølge de to konsulenter gør tre faktorer sig gældende i kriminelle handlinger: En motiveret gerningsperson, et objekt og fraværet af opsyn.

Objektet er oftest noget materielt eller en persons legeme. Fraværet af opsyn er det element, der er lettest at ændre, og det er her, arkitekturen kan gøre sig gældende. Ved at skabe naturligt opsyn og øjne på gaden kan meget kriminalitet forebygges. Hvis man antager, at de tre faktorer skal være opfyldt, når der sker en kriminel handling, kan man så at sige fjerne muligheden for kriminalitet ved at fjerne det ene element. ///