23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Genopretning må ikke blive syltet

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Københavnerne kan se frem til, at 320 km kørebaner, 178 km cykelsti, 506 km fortov samt over 14.000 vejbrønde og 23 bygværker skal genoprettes frem mod 2027.

Det sker, hvis de københavnske lokalpolitikere godkender den genopretningsplan, som Ernest & Young og Niras har udarbejdet for at indhente det massive vedligeholdelsesefterslæb, der er på hovedstadens infrastruktur.

Konkret betyder det, at genopretningsarbejdet fortsætter ni år frem i tiden frem for at skulle være færdig i 2022 - en investering på tre mia kr.

Forlængelsen skal blandt andet ses i lyset af, at det ikke bare giver Københavns Kommune bedre muligheder for at planlægge arbejderne. Det giver også entreprenørerne bedre mulighed for faktisk at nå arbejderne til tiden.

Der skal på forhånd lyde stor ros til, at Københavns Kommune får lagt en ambitiøs plan for det massive vedligeholdelsesefterslæb på kommunens veje. Og at det lykkes at få den røde fløj i teknik- og miljøudvalget med på en aftale om at komme vejefterslæbet til livs er vel kun befordrende for udviklingen.

Politikerne må jo så bare ikke glemme, at vejene stadig skal vedligeholdes efter 2027. Det nytter ikke noget at lade færre penge tilflyde vejområdet i årene efter, for så havner kommunen i præcis samme situation som nu. Efterslæbet vokser, hvilket kun bliver dyrere for kommunen.

Derfor skal vejene ikke havne i en syltekrukke på lang sigt, men derimod indgå som en vigtig del af de kommunale budgetter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078