23948sdkhjf

Bravida indgår nordisk aftale med Dalux

Den 11.000 mand store koncern Bravida indfører Dalux byggesoftware som deres primære it-redskab for medarbejdere i felten

Teknikentreprenøren Bravida skal implementere it-softwaren Dalux på tværs af byggeprojekter i alle størrelser i hele Norden, hvor Dalux i forvejen også har en stærk tilstedeværelse.

Hovedfunktionerne, der først skal tages i brug, er afvigelsesregistreringer, tjeklister, digitale tegninger og deling af dokumenter.

- Bravida valgte Dalux af flere årsager. De har gode nordiske referencer fra store organisationer. De kunne præsentere en solid use-case og et produkt, der er brugervenligt og stabilt i brug. De har også et stærkt udviklingsfokus i at tilpasse teknologien. Og de har allerede en god dækning i flere af de lande, vi arbejder i, siger Johan Olsson fra Bravida Stockholm, der er koncernansvarlig for indkøbet af Dalux.

- Lettere at spore flaskehalse
Jesper Andersen er projektleder ved hospitalsbyggeriet DNV Gødstrup og har afprøvet Dalux siden 1. november 2016. Han oplever, at montører og projektledere er glade for systemet og synes, det er lærenemt.

- Det er smart, fordi vi er mange funktionærer på projektet, og de kan alle løbende følge med i, hvad der mangler af udeståender i byggeriet, se hvor eventuelle flaskehalse ligger, og hvem der er ansvarlig. Selv de, der ikke er it-kyndige, er med på vognen, siger Jesper Andersen, og tilføjer:

- Lige nu har jeg 2.000 punkter til kvalitetssikring, og når vi er færdige har jeg 10.000 punkter. Det er meget nemmere at holde styr på med sådan et 3D-system, som alle byggeparter har adgang til. Før foregik meget dialog via mail-korrespondence, siger han.

Dalux skal implementeres i alle større projekter fremover
Administrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, har brugt Dalux på to hospitalsbyggerier, blandt andet fordi regionerne også har vedtaget at bruge Dalux som fast partner på sagsstyring af byggeprojekterne.

- Ved alle større projekter er Dalux fremover en integreret del for at sikre faste rutiner og processer. Det er gjort med henblik på at lette dagen for de enkelte projektledere, så de får nemmere styring og adgang til byggetegninger, hvor der også kan registreres fremskridt i, siger Johnny Hey, og fortsætter:

- Det er brugervenligt, funktionsrettet og hurtigt. Grafiske filer er traditionelt tunge, så det er vigtigt, at der ikke går fem minutter, hver gang man vil se noget i 3D. Andre it-systemer, som vi har afprøvet, er ikke kommet så langt på den front. Det betyder, at vi altid har en opdateret byggemodel, som alle byggeparter kan bruge til at følge og opdatere fremskridt på både tablet, mobil, PC og storskærme.

Konkret benytter Dalux' app sig af såkaldt "argumented reality", hvor medarbejderne ser et miks af virkelighed og 3D-tegninger gennem kameraet på deres mobil. Når håndværkerne er færdige med installationerne, kan de filme hele vejen rundt, og så dobbelttjekker systemet, at det svarer til byggemodellen.

Dalux glade for samarbejdet
Virksomheden bag Bravidas nye byggesoftware, er glade for den nye aftale.

- Vi er glade og stolte over at have fået Nordens største teknikkoncern som kunde. Både Bravida og Dalux er stærkt repræsenteret i Norden, og det sammenfald er med til, at vi matcher hinanden godt, siger Torben Dalgaard, der er CEO og medstifter af Dalux.

Dalux, som er gået fra 20 til 55 medarbejdere det seneste halvandet år, er den mest downloadede bygge-app i Norden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157