BAM skal bygge for Amagerværket
Ny administrationsbygning koster cirka 90 millioner kroner
Kontraktsummen er på cirka 90 millioner kroner, oplyser BAM.
Projektet, som er tegnet af Gottlieb Paludan Architects, omfatter opførelse af en bygning på 2.200 kvadratmeter i grundplan med tre øvre etager på hver 600 kvadratmeter. I stueetagen er der lager og servicefaciliteter, mens de øvrige etager indeholder kontorfaciliteter.
Byggeriet begynder i oktober i år, og BAM Danmark forventer at overdrage bygningen til Hofor i oktober 2019.