Frederikssund er mest erhvervsvenlig
Hidtil har jyske kommuner domineret førstepladsen i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed, men i år træder en sjællandsk kommune for første gang ind i selskabet.
Der er tale om Frederikssund Kommune, som bytter sidste års tredjeplads ud med en førsteplads i 2018.
- Det er rigtig dejligt, at alt det arbejde, vi har lagt i at være erhvervsvenlig, bærer frugt og ikke har været forgæves, siger borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen (V), til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hos Dansk Byggeri roser man Frederikssunds erhvervsvenlige skridt.
- Jeg synes, det er meget glædeligt, at en sjællandsk kommune blander sig i topstriden, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.
Årets top10
1. Frederikssund (3)
2. Holstebro (5) 3. Billund (1) 4. Odder (7) 5. Horsens (23) 6. Thisted (21) 7. Favrskov (10) 8. Syddjurs (11) 9. Aabenraa (9) 10. Skive (8) *tallet i parentes markerer kommunens placering i 2017. |
Han fremhæver, at Frederikssund siden Dansk Byggeris første analyse tilbage i 2012 systematisk har arbejdet på at blive mere erhvervsvenlig.
Dengang lå kommunen på en plads som nummer 82.
Det trækker Frederikssund op
Med til at trække Frederikssund op og sikre førstepladsen er, at kommunen har fjernet dækningsafgiften, at Frederikssund i høj grad udliciterer på det tekniske område, at kommunen har øget tilgængeligheden på genbrugspladserne, og at de har styrket samarbejdet med erhvervslivet om erhvervspraktik, fortæller Lars Storr-Hansen.
Årets bundskabere
98. Tårnby (98)
97. Fredensborg (81) 96. Rødovre (97) 95. Albertslund (96) 94. Kerteminde (90) 93. Ishøj (87) 92. Ærø (93) 91. Rebild (76) 90. Hvidovre (92) 89. Glostrup (91) *tallet i parentes markerer kommunens placering i 2017. |
Han påpeger, at det der i høj grad kendetegner en erhvervsvenlig kommune er, at de er i god dialog med virksomhederne, samt at de inddrager virksomhederne som leverandører og ikke udgør en voldsom konkurrent til dem.
Desuden påpeger han, at de lokale vilkår betyder meget for virksomhederne, samt at erhvervslivets ve og vel betyder meget for den velfærd, kommunen kan tilbyde borgerne, og at formålet med kommuneanalysen i høj grad er at fungere som dialogværktøj.
Midt- og Sydjylland i top10
I alt har fem kommuner haft held med at indtage førstepladsen i Dansk Byggeris analyse; Billund i 2017 og 2014, Vejen i 2016, Holstebro i 2015 og 2012, Herning i 2013 og altså Frederikssund i 2018.
Årets højdespringere
Slagelse = 41 pladser (fra 67. plads i 2017 til 26. plads i 2018)
Helsingør = 36 pladser (fra 85. plads i 2017 til 49. plads i 2018) Struer = 29 pladser (fra 53. plads i 2017 til 24. plads i 2018) Skanderborg = 26 pladser (fra 44. plads i 2017 til 18. plads i 2018) Brønderslev = 26 pladser (fra 80. plads i 2017 til 54. plads i 2018) |
Generelt er det kommunerne i Midt- og Sydjylland, der ifølge Dansk Byggeris analyse tilbyder deres virksomheder de bedste erhvervsforhold og den bedste service.
I 2018 er alle virksomheder i top10 bortset fra førstepladsen placeret her, mens kommunerne i og omkring hovedstadsområdet typisk er placeret længere nede på listen.
Kommunerne her kan i højere grad lukrere på beliggenheden, mens de mindre kommuner langt fra de større byer historisk har skullet gøre noget ekstra for at tiltrække og fastholde virksomhederne, fortæller Lars Storr-Hansen.
Tårnby er fortsat bundskraber
I bunden af 2018-ranglisten er netop en af kommunerne i hovedstadsområdet.
Disse er gået mest tilbage på listen
Halsnæs = 45 pladser (fra 36. plads i 2017 til 81. plads i 2018)
Herning = 39 pladser (fra 14. plads i 2017 til 53. plads i 2018) Allerød = 36 pladser (fra 47. plads i 2017 til 83. plads i 2018) Norddjurs = 35 pladser (fra 12. plads i 2017 til 47. plads i 2018) Lemvig = 30 pladser (fra 16. plads i 2017 til 46. plads i 2018) Middelfart = 30 pladser (fra 22. plads i 2017 til 52. plads i 2018) |
Det gælder Tårnby, som for andet år i træk er at finde på den mindst erhvervsvenlige placering.
Kommunens bedste placering i Dansk Byggeris analyse er tilbage i 2012, hvor Tårnby landede som nummer 45. Siden har kommunen været blandt de ti dårligst placerede.
- Jeg har ikke set den (2018-analysen, red.). Vi tager resultatet til efterretning, siger kommunaldirektør Klaus Gross.
Han ønsker ikke at kommentere yderligere.
Det har inden deadline ikke været muligt med en kommentar fra Tårnby Kommunes borgmester, Allan Andersen (S).
Læs mere: Borgmester i Frederikssund: Vi vil være en attraktiv kommune
Erhvervsvenlighed gennem tidenHer ses listen over kommuner, som gennem årene har opnået førstepladsen i Dansk Byggeris analyse af kommunernes
erhvervsvenlighed: 2018: Frederikssund 2017: Billund 2016: Vejen 2015: Holstebro 2014: Billund 2013: Herning 2012: Holstebro |
2018-analysen konkluderer- at Frederikssund kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i 2018.
- at Slagelse kommune er årets højdespringer med et spring på 41 pladser. - at mindre kommuner – ofte placeret Jylland – generelt klarer sig bedst, når det gælder erhvervsvenlighed, hvorimod de større kommuner, samt kommuner i og omkring hovedstadsområdet, ofte er at finde længere nede på listen. - at kommunerne generelt ligger meget tæt. Den tætte placering betyder, at selv meget små ændringer i kommunernes erhvervsvilkår kan betyde store ændringer i placeringen. Analysen er baseret på 30 forskellige objektive parametre fordelt på syv overordnede temaer. Det gælder byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked & uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser. |