23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, Aarhus Kommune, Risskov Murer- og Entreprenørforretning, Link Arkitektur, Saint-Gobain Ecophon, Velux og Georg Berg

Niras
Nis Kjær er ansat som chefkonsulent i Niras Joblife i Kolding. Nis var indtil 2013 ansat som chefkonsulent hos Alectia, der nu er en del af Niras. Han har mere end 20 års erfaring med arbejdsmiljø bl.a. fra sin tid som sikkerhedsleder i en kommune, fra Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og senest som arbejdsmiljøchef på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, hvor han var leder for 14 arbejdsmiljøkonsulenter. 

Trine Gram Overby er ansat som projektleder i Infrastruktur Vest hos Niras i Aalborg.

Trine er landinspektør og har gennem de seneste 11 år været ansat i Vejdirektoratet, hvor hun har behandlet myndighedssager i henhold til vejloven, kommenteret kommune- og lokalplaner set i forhold til statsvejinteresser og været projektleder på fremmed bygherre projekter.

Trine har også været tilgængelighedsrevisor på eksempelvis Cityringes byggepladser i anlægsperioden samt arbejdet med arbejdsmiljø som arbejdsmiljørepræsentant, herunder deltaget i diverse udvalg i Vejdirektoratets samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation.

Jakob Holck, 34 år, er ansat hos Niras. Jakob er civilingeniør og kommer fra en stilling som projekterende ingeniør inden for vvs og ventilation hos Orbicon.

Jakob er specialiseret inden for energi- og indeklima og har erfaring med energigennemgang af kommunale bygninger som ansat hos Ørtoft A/S, hvor han også var fagansvarlig for energi på Campus Bornholm.

Han er desuden uddannet DGNB-konsulent. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en bæredygtigt certificering af bygninger, der vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Green Building Council Denmark står for DGNB-certificeringen i Danmark.

Jakobs første opgave bliver at projektere vvs i den nye kontor- og hotelbygning på August Schade Kvarteret i Ørestaden.

Aarhus Kommune
Luise Pape Rydahl, 42 år, er ansat som forvaltningschef for Plan og Miljø i Aarhus Kommune -en stilling, hun har været konstitueret i siden marts i år, da Center for Miljø og Energi blev lagt sammen med Center for Byudvikling og Mobilitet.

Luise Pape Rydahl er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kom til Aarhus Kommune i 2016 som chef for Center for Byudvikling og Mobilitet. Inden da var hun fagchef for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune.

Den ny forvaltningschef skal blandt andet fortsætte sit arbejde med udviklingen af kommunens kerneområder indenfor blandt andet plan- og byggesager.

Risskov Murer- og Entreprenørforretning
Kai Rørbæk Christensen, Palle Ankerstjerne og ny formand Claus Jørgen Søgaard Poulsen er trådt ind i bestyrelsen i Risskov Murer- og Entreprenørforretning A/S, mens Mette Kvist Jakobsen er trådt ud (kilde: CVR).

Link Arkitektur
Medarbejderne hos Link Arkitektur A/S har valgt Hans Peter Mølholm og Esben Trier Nielsen ind i selskabets bestyrelse (kilde: CVR).

Saint-Gobain Ecophon
Olivier Bernard Claude Lallemant er trådt ind i bestyrelsen i Saint-Gobain Ecophon A/S (kilde: CVR).

Velux
Jean-Marc Denis Lechene er trådt ind i bestyrelsen i Velux A/S (kilde: CVR).

Georg Berg
John Vestergaard Hesselholt er ny bestyrelsesformand i Georg Berg A/S og Georg Berg Holding A/S. Nu tidligere formand Arnold Dalsgaard Johansen fortsætter i bestyrelsen som medlem (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14