23948sdkhjf

Hele skolen er rykket ud i pavilloner

Et skimmelsvampeangreb har gjort fremtiden for skole ved Køge usikker

Renovering efter skimmelsvamp skaber ofte et problem i offentlige bygninger.

I måneder - måske år - er brugerne nødt til at være andre steder.

Da Vemmedrupskolen i Bjæverskov ved Køge i september 2017 blev ramt, var konsekvensen, at 350 elever og 30 lærere fra den ene dag til den næste måtte flytte og blev fordelt på forskellige skoler og lokaler i Køge-området.

Flytningen tog specielt på de mindre børn. 1-3. klasserne blev hver dag kørt med bus 14 km, hvilket også gav problemer i familierne, hvis de mindste var vant til at følges med større søskende.

Den situation var hverken skole eller forældre tilfredse med, og en plan for genhusning i midlertidige pavilloner blev sat i værk.

Materieludlejeren Cramo Adapteo leverede en komplet skole, som var klar til brug efter juleferien.

Tidshorisonten ukendt
2. januar efter knap fire måneder væk fra skolen, kunne elever, lærere og ledelse tage deres nye midlertidige skole i brug bestående af 71 moduler med et samlet areal på 1.973 kvm og opstillet på skolens boldbane.

Skoleleder Anni Laursen har været tæt på hele processen med at genhuse skolen.

- Det er store, gode og rummelige lokaler, og de fungerer godt i det daglige. Indeklimaet har også været godt i den kolde tid, siger Anni Laursen i en pressemeddelelse.

Hun forudser, at genhusningen kan blive flere år. Det er nemlig uklart, hvornår elever og lærere kan komme tilbage, så måske skal pavillonerne danne skolen i et par år.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094