23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra AC Stilladser, Scantruck og Gråkjær Erhverv

AC Stilladser
Brian Josefsen, 37 år, er ansat som teknisk leder hos AC Stilladser i Hvidovre. Han kommer fra en stilling som stillads koordinator hos Copenhagen Metro Team.

Brian skal varetage dokumentation, beregning og sikkerheds analyse på de stadig mere komplicerede opgaver der lander i det velrenommerede firma. Han har en baggrund som stillads montør offshore og er uddannet som automatik tekniker og studerede til Maskiningeniør ved Ingeniør højskolen i København.

Scantruck
Karsten Branderup, 50 år, er ny Komatsu-konsulent hos Scan-truck for Fyn og Sønderjylland. Karsten Branderup har 15 år på bagen som selvstændig entreprenør. Før det var han produktchef for smøreolieudstyr inden for auto- og maskinindustrien. Hos Scantruck skal han foruden Komatsu sælge de mindre læssemaskiner fra den tyske producent Weycor og amerikanske Mustang.

Hidtil er det Poul Erik Nielsen, der har haft funktionen som Scantrucks Komatsu-mand på Fyn og i Sønderjylland. Han får nu mulighed for at koncentrere sig om jobbet som Key Account Manager for Komatsu i hele landet.

Gråkjær Erhverv
Carsten Wolff, er ansat som projektchef på byggeriet af Zleep Hotel, Ørestaden for Gråkjær Erhverv. Han kommer fra en stilling som projektchef hos Züblin, hvor han har været ansvarlig for udvikling af byggeprojekter. Han bliver projektchef på byggeriet af Zleep Hotel, Ørestaden. 

Michael Jensen, 55 år, er ansat som projektleder i Gråkjær Erhverv, øst. Han har flere års erfaring som projektleder i Danmark og Norge, senest hos Link Arkitektur. Michaels første opgave bliver færdiggørelsen af 228 ungdomsboliger. 

Martin Bech, tømrer og bygningskonstruktør, har siden 2014 været ansat som byggeleder hos KPC Herning A/S. Martin bliver byggeleder på opførelsen af 45 luksusboliger i Damhushave i Rødovre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139