23948sdkhjf

LM Byg vælger fast stålleverandør

Celsa Steel Service A/S med hovedsæde i Ølstykke har indgået en aftale med LM Byg A/S og bliver dermed foretrukken leverandør af armeringsstål til råhusentreprenørens byggeprojekter.

I en pressemeddelelse oplyser LM Byg, at det er Celsas dokumenterede grønne profil og digitale projekteringsværktøj, der er hovedårsagen bag valget.

- Det giver god mening at indgå i et partnerskab mellem to specialiserede virksomheder, som har en ikke uvæsentlig omsætning indenfor råhusbyggeri. Ikke mindst fordi begge firmaer i høj grad anvender tidens digitale værktøjer, siger sektionsdirektør Claus Gade fra LM Byg.

I aftalen ligger også, at Celsa kalkulerer og leverer alt nødvendigt tilbehør, afstemt til det aktuelle projekt, sammen med armeringen, der projekteres og beregnes digitalt, og bestilles via QR-platformen.

Samarbejdet med LM Byg er et led i en partnerstrategi, som skal bringe Celsa Steelservice tættere på sine kunder. Virksomheden indgik for et par måneder siden en lignende aftale med Per Aarsleff A/S.

Celsa Group har hovedkontor i Barcelona og hører til blandt Europas største stålproducenter med flere stålværker i Europa og salgskontorer over hele verden.

Det danske selskab, Celsa Steel Service A/S, har adresse i Ølstykke i de faciliteter, som i 1964 blev etableret af Halmstad Stålværk. Virksomheden har været en del af Celsa-koncernen siden 2006.

Selskabet henter sit stål fra Celsas stålværk i Mo, Rana i Norge. Værket håndterer hele 60 procent af Norges metalaffald, og råvaren i produktionen udgøres udelukkende af genbrugsstål. Værket henter sin fra lokalt produceret vandkraft, og Celsa har gjort en stor indsats for at forebygge forurening lokalt. Det sker blandt andet ved at opsamle og håndtere uønskede reststoffer og udledninger fra produktionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109