23948sdkhjf

Fredericia-entreprenør klar til hidtil største projekt

De første DGNB-certificerede boliger skyder nu op i Nyborg – på det sted hvor DSB’s jernbanefærger i sin tid lagde til.

Et meget imødeset spadestik blev taget onsdag, hvor Pædagogernes Pension og Kuben Management tog hul på byggeriet af 62 ejer- og lejeboliger på Nyborg Midtermole.

Interessen for byggeriet har mildest talt været overvældende. Pr. dags. dato har flere end 500 skrevet sig op som interesserede.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er en hel fantastisk interesse, der er for vores kommende nye boliger på havnen, og man må sige, at vi har ramt plet med dette byggeri. Det bliver både et attraktivt sted at bo og er samtidig en god langsigtet investering, vi har foretaget på vores medlemmers vegne, siger Ib Jansholt, ejendomsdirektør i Pædagogernes Pension.

Skala Arkitekter har tegnet projektet, der skal opføres på det tidligere DSB-areal, hvor jernbanefærgerne i sin tid lagde til.

Den primære målgruppe for boligerne er 55+, og arkitekterne har derfor lagt vægt på at skabe et projekt, som er tilpasset et moderne og aktivt seniorliv, tæt på byen og vandet. Beliggenheden på Midtermolen i Nyborg Havn betyder, at boligerne får vand på tre sider. På byggeriets vestside har Nyborg Kommune påtaget sig at bygge en mindre lystbådehavn.

Det arkitektoniske greb har reference til de skandinaviske havnehuse, der oprindeligt havde til formål at opbevare sejlbåde og materiel. Formsproget er enkelt og klassisk – med mørke teglsten, naturpatineret træ og glas.

Pædagogernes Pension har valgt CJ A/S fra Fredericia som totalentreprenør. Det er virksomhedens største kontrakt til dato – og ambitionsniveauet er højt:

- Arkitekt Frank Lloyd Wright sagde engang: "The thing always happens that you really believe in; and the belief in a thing makes it happen". Vi tror, i tråd med ordsproget fra Frank Lloyd Wright, på, at dette byggeri kommer til at skabe rammerne for det gode liv og bliver et af de mest attraktive boligbyggerier ikke bare på Nyborg Havn, men på hele Fyn, siger partner i CJ, Troels Andersen.

Til de kommende ejere og lejere opføres et bådhus, som skal rumme værksteder og gæsteboliger. Projektet bliver det første boligbyggeri i Nyborg til at opnå DNGB-certificering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11