23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, Gefion Group og Accelerace

Niras
Andreas Kragh, 43 år, er ansat som bygherrerådgiver og seniorkonsulent i Niras.

Andreas er civilingeniør og Master in Management of Technology (eMBA) og kommer fra en stilling som afdelingschef i MT Højgaards VDC Division. Tidligere har han været projektleder i en lang række byggeprojekter, hvor digitale værktøjer som blandt andet lokationsbaseret tidsplanlægning, 4D og 5D var med til at skabe værdi for både entreprenører og bygherre.

Hos Niras skal Andreas arbejde med specialistrådgivning inden for digitalisering i første omgang med at udvikle digitalt understøttet byggeledelse.

Gefion Group
Niklas Stentoft Klug, 29 år, er ansat som intern advokat i Gefion Group. Niklas skal håndtere de juridiske aspekter af Gefions Groups aktiviteter og vil særligt bidrage med en stor viden om byggeprojekternes entrepriseretlige forhold.

Han er cand.jur. fra København Universitet i 2013 og kommer fra en stilling som advokat i Advokatfirmaet Molt Wengel, hvor han havde særligt fokus på de juridiske udfordringer i byggebranchen.

Niklas Stentoft Klug bor i Charlottenlund med sin kæreste og deres søn på knap to år. I fritiden nyder han samværet med familien, følger med i Superligaen og dyrker lidt crossfit.

Accelerace
Martin Holmboe er ansat som business accelerator & investment manager hos Acceleratorprogrammet Accelerace. Martin kommer fra en stilling som Country Director hos Mobylife og har erfaring bl.a. fra Toms Gruppen og Ørsted. Hos Accelerace skal Martin bruge sin lange erfaring inden for strategi, ledelse og forretningsudvikling til at udvikle og skalere food tech startups mod at blive investeringsklare. Martin er uddannet Cand.merc. i Finansiering og Regnskabsvæsen fra Aarhus Universitet samt HD i Organisation og Ledelse fra CBS.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126