23948sdkhjf

Første andelsboliger på Grønttorvet blev revet væk

På få timer var 56 andelsboliger reserveret, da der var åbent hus for Iris Hus Tårnet i januar. Mange øjner chancen for et forældrekøb

Salget af de første nybyggede andelsboliger i 10 år i København går over al forventning for udvikleren FB Gruppen.

På trods af, at invitationen først blev udsendt fire dage før, var over 250 personer tilmeldt, da Grønttorvet holdt åbent hus for Iris Hus Tårnet i midten af januar.

Andelsboligens popularitet kunne mærkes, da der sågar også var nogen, der havde ligget i kø til en bolig fra fredag af.

Mange forældrekøb
I november var 300 mennesker mødt op til et lignende arrangement på Grønttorvet, hvor 92 andelsboliger i Iris Hus Karréen var sat til salg - også her blev alle 92 boliger revet væk.

Ifølge FB Gruppen A/S er cirka en tredjedel af de fremmødte til åbent hus for andelsboligprojekter på Grønttorvet, unge mennesker og deres forældre.

- Interessen for Iris Hus har været helt overvældende fra alle aldersgrupper. Men især unge mennesker og deres forældre viser stor interesse for vores andelsboligprojekter. Ejermarkedet i København er dyrt at komme ind på som ung, og netop derfor er andelsboliger en fantastisk boligform, da unge mennesker her kan komme ind på boligmarkedet, siger FB Gruppens adm. direktør, Hans-Bo Hyldig, i en pressemeddelelse.

Billigt at haven en andelsbolig
Et par, der har fået øjnene op for fordelene ved andelsboligmarkedet er Katrine Lundby og Mikkel Astrup, der reserverede en lejlighed på 7. sal i Iris Hus Tårnet.

- Jeg er meget begejstret for hele Valby, og da jeg så muligheden for at få en andelsbolig på Grønttorvet, så sprang vi til. Vi vil gerne have en andelsbolig, da det langt hen af vejen er billigere at have en andelsbolig i forhold til udgifterne til en lejebolig, fortæller Katrine Lundby, der bor i Valby Syd, i pressemeddelelsen.

Kæresten Mikkel kommer fra Aalborg og glæder sig til at flytte ind i deres fælles lejlighed i Iris Hus Tårnet.

- Grønttorvet er et spændende projekt med et interessant perspektiv i forhold til grønne områder, og hvor der er plads til at udfolde sig. Samtidig er vi tæt på byen men stadig trukket lidt tilbage, så der ikke er så meget trafik, siger Mikkel Astrup.

De i alt 148 andelsboliger i Iris Hus er reserveret - for både Karréen og Tårnet. Iris Hus er klar til indflytning i december.

Grønttorvet

Over de næste fire år omdannes det tidligere Grønttorv til 2.300 blandede boliger med en 23.000 kvm Grønttorvspark med spiselige frugter i midten af området.
Projektet er et af de større bydelsbyggerier i København, hvor der opføres et mix af blandede boliger herunder ejer- og andelsboliger samt lejeboliger, ungdomsboliger og almene boliger.

Artiklen er en del af temaet Andelsboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147