23948sdkhjf

Bæredygtigt børnehus har fundet sin totalentreprenør

Hareskov Børnehus skal erstattes af et nyt moderne institutionsbyggeri. Nordjyske Lund & Staun har sikret sig opgaven.

Når nedrivningen af Hareskov Børnehus begynder i løbet af foråret, er det samtidig startskuddet til byggeriet af en ny bæredygtig daginstitution på adressen.

Lund & Staun, Bjerg Arkitektur, SlothMøller og de norske landskabsarkitekter fra In´By har udarbejdet det vindende projekt med afsæt i Furesø Kommunes vision om et driftsvenligt børnehus med plads til fællesskab, forskellighed og læring.

Bæredygtigheden er central i det nye børnehus i Hareskovby. Bjerg Arkitektur og SlothMøller har tegnet et hus, som lever op til bygningsklasse 2020 ved eksempelvis at gøre brug af en kompakt bygningskrop, dagslysstyring, behovsstyret ventilation og solceller.

- Den valgte løsning imponerede os som et gennemtænkt og flot bud på, hvordan vi kan opdatere de fysiske rammer for Hareskov Børnehus på den eksisterende grund. Det er rart at være med til at give børn, forældre og det pædagogiske personale de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og læring, siger udvalgsformand Bettina Ugelvig Møller (S) i en pressemeddelelse.

Sollys som designelement
Hos Bjerg Arkitektur forklarer arkitekt og partner, Maria Bjerg Nørkjær, at sollyset er et vigtigt designelement i det nye Hareskov Børnehus. Solens stråler udnyttes således til både at reducere husets energiforbrug og til at forbedre dagslyskvaliteten.

- Der er betydelige totaløkonomiske fordele ved børnehusets konstruktion som lavenergihus. For eksempel udnytter det energieffektive bygningsdesign solens varme om sommeren, mens det holder på den i de kolde perioder. Samtidig sikrer vinduernes placering og størrelse et godt dagslys indenfor, hvilket er særligt vigtigt i vinterperioden, siger hun.

Totalentreprenør med bæredygtig erfaring
Teamets totalentreprenør, Lund & Staun, har gennem de seneste år har opbygget erfaring med bæredygtigt byggeri på hjemmebanen i det nordjyske.

Det gælder blandt andet det DGNB-certificerede Sundhedshus Pandrup i 2013 og Danmarks første DGNB-certificerede renovering i Mariager i 2017. Senest har virksomheden opført en DGNB-certificeret børnehave i Aalborg, der, ligesom det nye børnehus i Hareskovby, er tegnet af Bjerg Arkitektur.

- Vi ser frem til et godt samarbejde. Ikke kun med Furesø Kommune, men også med pædagoger og forældrerepræsentanter. Vores erfaringer med bæredygtigt byggeri – senest fra børnehaven i Aalborgs Karolinelund – har lært os, at den gode dialog og tværfagligt samarbejde er vejen til et byggeri med balance mellem de tekniske og de menneskelige aspekter, udtaler salgsdirektør og medindehaver, Henrik Staun.

Det nye børnehus i Hareskovby skal stå færdigt til foråret 2019. Med nybyggeriet udvider børnehaven sit areal fra 640 til 900 kvadratmeter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11