23948sdkhjf

Midtjysk shoppingcenter er til salg

HerningCentret slog dørene op i 1978 og er i dag et fuldt udlejet og topmoderne shoppingcenter. Ejerkredsen sætter nu HerningCentret til salg for at sikre centrets succes på den lange bane

HerningCentret slog dørene op i 1978 og har haft over 80 mio. besøgende gennem årene. Alene over de seneste fem år har ejerne investeret cirka 100 mio. kr. i centret, men nu sættes centret til salg.

- HerningCentret har investeret i udvikling og har formået at tage rejsen fra indkøbscenter til shopping- og oplevelsescenter, så det på alle måder er up to date, forklarer direktør i Property Partners, Jesper Larsen, som i den kommende salgsproces er ansvarlig for at bistå ejerne med salget, i en pressemeddelelse.

- Ejerkredsen er velkendt og respekteret. To af ejerfamilierne har været med i alle 40 år, og Difko-investorerne har været med i 28 år, selv om deres investeringshorisont egentlig kun var 20 år. I ejerkredsen er der derfor enighed om, at tiden er rigtig med hensyn til at sikre fremtidens ejerskab - kredsen er ved at være oppe i årene, siger Jesper Larsen videre.

Samlet på få hænder
En anden vigtig bevæggrund er markedstendensen: shoppingcentre både nationalt og internationalt samles på få hænder, fordi det er en specialiseret opgave at udvikle et center. Derfor vurderer ejerne, at der er andre, der er endnu dygtigere til at eje og drive herningCentret fremadrettet.

Rådgiverteamet består udover Jesper Larsen af det internationale ejendomsmæglerfirma Cushman & Wakefield RED samt advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.291