23948sdkhjf

Arkitektgruppen river ned og bygger nyt

Gammel skofabrik i det centrale Odense nedrives til fordel for nybyggeri.

Tigergården i Odense, opført som skofabrik i 1961, skal rives ned. I stedet er planen at opføre cirka 15.000 kvadratmeter med butikker i stueplan og boliger på de øvrige etager.

Ejendomsudvikleren Arkitektgruppen har netop købt ejendommen af Admiral Capital, der selv har arbejdet på en plan for et nybyggeri på grunden.

- Der er allerede gjort en del forarbejde, ligesom der er indledt en god dialog med kommunen om, hvad der er bedst for Odense. Udgangspunktet er solidt, beliggenheden er fantastisk, og nu afsætter vi betydelige ressourcer og bruger vores mangeårige erfaring med byudvikling til at finde den rigtige løsning for Tigergården. Det nye byggeri skal løfte hele området både arkitektonisk og funktionelt. Vi glæder os meget til at komme i gang med arbejdet, siger administrerende direktør i Arkitektgruppen, Robin Feddern.

Håber på lokalplan inden årsskiftet
Arkitektgruppen har indledt samarbejde med arkitektfirmaerne KHR Architecture og Norrøn og arbejder indtil videre ud fra en plan om en bebyggelse i 3-4 etager mod Nørregade stigende til 13-14 etager ud mod Thomas B. Thriges Gade og højhuset TBT Tower. 

Hvornår bulldozere og entreprenørmaskiner rykker ind på grunden, er endnu uvist. Robin Feddern håber, at det vil ske i den første del af 2019:

- Det kommer lidt an på kommunen, men vi mærker en stor velvilje i forhold til, at det er et hjørne, der skal løses for give hele området et løft. Der ligger forhåbentlig en færdig lokalplan ved årets udgang, hvorefter vi vil gå i gang hurtigst muligt, siger han.

Byggeriet vil fortrinsvist komme til at bestå af 3- og 4-rums boliger til udlejning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135