23948sdkhjf

Specialisering er vejen frem

Opdelingen i divisioner giver Raunstrup-koncernen mulighed for at styrke specialer

Raunstrup Gruppen har haft en heftig vækstkurve gennem de senere år.

Og den har ikke kun været organisk. Selskabet har tilkøbt flere virksomheder, og har udviklet og udbygget flere specialer. Det gælder for eksempel byggeriet af svømmehaller, hvor firmaet har opbygget kompetencer og en organisation, der kan håndtere det ret komplekse byggeri, en svømmehal er.

Som Licitationen i oktober kunne berette, findes der lige under 150 svømmehaller i Danmark, og at bygge en ny er et af de mere komplicerede byggerier. Det kræver sin mand at undgå fugt i et lokale med knap 500.000 liter vand, og derfor kræver det en særlig tilgang. Derfor er det oplagt som et nicheområde for Raunstrup, der får mulighed for at specialisere sig. Og så er der en række spændende projekter på vej.

- Når vi kigger fremadrettet på svømmehaller, har pipeline aldrig været større. Vi kender en del projekter, som står foran at skulle opføres, sagde Søren Kristensen, i den forbindelse.

Ny chef i spidsen
For at understrege, at de mener det alvorligt med satsningen, har Raunstrup hentet en ny direktør til at stå i spidsen for svømmehalsbyggerierne. Han hedder Søren Dam Wittorff, og startede i sit nye job den 1. oktober. Han har mere end 20 års erfaring på området fra lignende stillinger hos Grontmij og senest i stillingen som teknisk direktør i Gribskov Gruppen, som Raunstrup samarbejder med på en række af de seneste års svømmehalsbyggerier.

Det andet er servicesiden, hvor firmaet har samarbejder med en række forsikringsselskaber, og for dem udfører skadesservice og andre vedligeholdelsesopgaver.

Udbygger samarbejder
Således udbyggede man i september sine forsikringssamarbejder med Købstædernes Forsikring, der har 90.000 forsikringskunder. Et andet eksempel er Popermo Forsikring som har over 25.000 kunder. Popermo tilbyder alle private forsikringer til medarbejdere der er ansat ved politiet og retsvæsenet samt andre statslige institutioner, og udvikler løbende deres produkter for at imødekomme nye behov. Samarbejdet med Popermo sker via ScalePoints håndværkernetværk.

Læs også: Strukturomlægning koster Raunstrup dyrt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094