23948sdkhjf

Se video: 160 tons broelement løftes på plads over S-banen

Tre store kraner skulle der til for at løfte det første af seks elementer til Køge Nord Stations nye gangbro på plads.

Montagen af det 160 tons tunge og 40 meter lange stålelement skete lørdag eftermiddag den 4. november under stor bevågenhed fra interesserede naboer.

Der resterer fortsat to etaper, før hele den 225 meter lange gangbro er på plads. Hele montagen forventes afsluttet inden udgangen af 2017. Gangbroen, inklusiv elevatorer og rulletrapper, kommer til at bestå af cirka 1.000 ton stål.

Når broen står færdig i slutningen af 2018, skal den binde Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, sammen med den eksisterende S-togslinje og den dobbeltsporede højhastighedsbane mellem København og Ringsted.

Den nye Køge Nord Station er tegnet af Cobe og Dissing+Weitling med Cowi som rådgivende ingeniør. Teamet har med Køge Nord Station skabt et markant vartegn for grøn mobilitet. Stationen skal fremme togtrafikken ved at tilbyde lette skiftemuligheder for alle passagerer, der skifter mellem tog, bil, bus og cykel.

Hovedentreprisen udføres af Bladt Industries, som også var hovedentreprenør gang- og cykelbroen ”Byens Bro” i Odense.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157