23948sdkhjf

På skinner over Storebælt - INDE i broen

Sund & Bælt har netop købt nye sporvogne, som skal transportere tungt materiel inde i broen

I 2016 besluttede Sund & Bælt at investere i nye sporvogne, såkaldte monorails, da de gamle sporvogne var gamle og efterhånden udtjente. Det betyder, at medarbejdere også fremover kan transportere tungt materiel ved hjælp af sporvogne gennem Storebæltsforbindelsens højbro.

- På den måde forstyrrer vi ikke trafikken på broen, da vi transporterer tungt materiel inde i broen i stedet for på vejbanen. Vores medarbejdere slipper for at flytte værktøjer og komponenter, der samlet set kan løbe op i adskillige tons, på håndtrukne vogne via smalle gangbroer, fortæller Christian Skovgaard Andersen, projektleder i Sund & Bælt Holding A/S, i en pressemeddelelse.

Christian Skovgaard Andersen rejste til Sheffield, England, for at teste, om sporvognene var funktionsdygtige og levede op til Sund & Bælts behov, inden de bliver transporteret til Danmark.

Klar i december
- Vi testede blandt andet, om alle sensorer virkede korrekt, om dørene kunne åbne og lukke, om sporvognene faldt ned fra skinnerne ved for meget vægt, og om de bremsede efter hensigten. Derfor læssede vi sporvognene med fire store jernklodser på tilsammen ét ton, og efter lidt justeringer fungerede det hele, som det skulle, fortæller Christian Skovgaard Andersen videre.

I slutningen af oktober bliver sporvognene sendt til Danmark. Herefter vil de blive installeret og idriftsat, så de forhåbentlig er i fuld drift inde i Storebæltsbroens højbro i løbet af december 2017.

Østbroen
Østbroen mellem Sjælland og Sprogø er 6.790 m lang og består af en underbygning og en overbygning.

Underbygningen i beton omfatter pyloner, ankerblokke, bropiller og landfæster.
Overbygningen i stål omfatter brofag og kabler.

Selve hængebroen mellem de to ankerblokke er ca. 2.700 m lang. Hængebroen består af det frie spænd mellem de to pyloner på 1.624 m plus de to sidespænd mellem pyloner og ankerblokke på hver især 535 m. Hængebroen er forbundet med 23 tilslutningsfag – 14 fra Sjælland og 9 fra Sprogø.

Storebælts Øst-ende, som Østbroen spænder over, er internationalt farvand. Gennemsejlingshøjden er på 65 m.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109