Fem entreprenører skal byde på Hornbæks nye plejehjem
Bygherrene Helsingør Kommune og OK-Fonden gav i sidste uge besked til de fem virksomheder, der skal give tilbud på hovedentreprisen på byggeriet af et nyt plejehjem i Hornbæk.
De fem prækvalificerede• Einar Kornerup A/S • Dansk Boligbyg A/S • B. Nygaard Sørensen A/S • HHM A/S • Jørgen Friis Poulsen A/S |
Plejehjemmet vil indeholde 51 plejeboliger med fællesarealer samt et serviceareal. Byggeriet på godt 5.300 kvadratmeter skal opføres på Sauntevej og forventes at stå færdigt i 2019.
JJW Arkitekter er totalrådgiver på projektet med Danakon som rådgivende ingeniør.
Planen er, at det skal erstatte det nuværende plejehjem Bøgehøjgård. Det er OK-Fonden, der skal drive det nye plejehjem.
De fem prækvalificerede skal afgive bud på hovedentreprisen den 10. november 2017.