Byggeriet skal i højere grad genbruge materialer for at mindske ressourceforbruget og CO2-aftrykket. Problemet er, at det med undtagelse af gamle mursten ikke er lykkedes at skabe et system, som kan placere ansvar for genbrugte byggevarers brandtekniske egenskaber. I dag bliver den enkelte byggevare betragtet som unik, da man ikke kender dens brandtekniske egenskaber. I praksis betyder det, at man faktisk bør brandteste hver enkelt brugte byggevare, hvis man vil genbruge den et nyt sted – hvilket så vil destruere den. Det gælder også de mange branddøre, der i dag er i byggerier, som enten skal rives ned eller transformeres fra f.eks. kontor til bolig.

Så hvordan overvinder man denne hindring for et mere bæredygtigt byggeri? Hvordan kan man nedtage, vurdere og genmontere en brugt branddør, så den med høj sandsynlighed bevarer sine egenskaber? Hvordan kan man som certificeret brandrådgiver placere genbrugte branddøre i et byggeri, så man kompenserer for manglen på dokumentation? Og vigtigst af alt: Hvad skal der til for at skabe den brandtekniske dokumentation, der er nøglen til genbrug af branddøre i stor skala? Alle de spørgsmål er det nu afsluttede pilotprojekt, GenDør, kommet nærmere svar på.

Læs også: Gendør finder genvejen til genbrug af branddøre

Brandrådgiverne vil have minuttal

DBI har stået i spidsen for projektet, hvor man med Enemærke & Petersen, Lendager, Artelia, Genbyg og Kilden & Hindby som partnere og med støtte af We Build Denmark har haft som mål at udvikle en metodik, der gør det muligt at genbruge branddøre i brandklasse 4-byggerier. 

Oprindeligt var tanken at hjælpe de certificerede brandrådgivere med en række dokumenter, som kunne skabe sikkerhed for, at den genbrugte branddør havde bevaret sine brandtekniske egenskaber. Og at eventuel usikkerhed derudover kunne kompenseres gennem det brandtekniske design af bygningen – f.eks. ved placering med lav risiko indtil teknikrum og langt fra flugtveje eller med sprinkling og varsling. 

Men det viste sig hurtigt, at brandrådgivere kræver mere præcis dokumentation af branddøres brandmodstandsevne for at ville stå inde for dem i et byggeri.

- Hvis brandrådgivere ikke kan få nogen til at tage ansvar for et konkret minuttal, som en dør kan modstå brand – uanset om det er 15 eller 29 minutter – kan de ikke sætte et funktionskrav til døren. Og kan de ikke det, kan de ikke i deres certificerede arbejde godkende en genbrugt branddør i et byggeri. Bygningsreglementet lægger ikke op til, at brandrådgivere skal påtage sig et leverandøransvar, forklarer Asmus Haastrup, innovationskonsulent hos DBI.

Det var ikke en del af GenDør-projektet at udføre brandtests af døre. I stedet blev der udviklet vejledninger og tjeklister til at screene og sortere brugte branddøre. Disse værktøjer gør det muligt hurtigt at afgøre, om en branddør har potentiale til genbrug.

- Vores ønske er, at vi ude på nedrivningsstedet meget hurtigt kan vurdere, om en branddør er egnet til genbrug eller ej. Den første screening skal gerne ikke tage mere end 30 sekunder. Der har tjeklisten bragt os virkeligt langt. Før GenDør havde vi ingen mulighed for at vurdere, om en branddør var egnet til genbrug, så det er en 100 % forbedring, konstaterer bygningskonstruktør Frederik Gade Lind fra Enemærke & Petersen.

Tjeklisterne er et vigtigt første skridt mod mere systematiseret genbrug af branddøre, men de kan ikke stå alene. Som en del af projektet er der også udviklet et inspirationsnotat, som kommer med forslag til, hvor certificerede brandrådgivere kan placere genbrugte branddøre i et byggeri, så man kompenserer for manglen på brandteknisk dokumentation. 

Take-back-ordning og batch-dokumentation

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man tilvejebringer den brandtekniske dokumentation, som er afgørende for, at brandrådgiverne vil stå på mål for genbrugte branddøre i brandklasse 4-byggeri. Her identificerer GenDør tre mulige veje.

Den første vej er, at producenter tager ansvar for dørenes brandegenskaber gennem en take-back-ordning, hvor de re-certificerer brugte døre. Det vil give en stærk garanti for dørenes ydeevne, men kræver en betydelig indsats fra producenternes side. Det er en vej, man ser nærmere på i det igangværende projekt ReDoor, som DBI afvikler sammen med dørproducenten Jeld-Wen.

En anden mulighed er batch-dokumentation, hvor en stikprøve af ensartede døre fra større nedrivnings- eller transformationsprojekter bliver brandtestet og derved giver tilstrækkelig dokumentation.

- Batch-dokumentation er ikke kun relevant ved nedrivning, men også ved omdannelse af eksisterende byggeri, hvor man vil bevare de eksisterende branddøre, siger Asmus Haastrup og uddyber:  

- Vi kan f.eks. i et kontorbyggeri, der skal laves om til boliger, teste en enkelt dør – typisk den i dårligst stand – og består den, kan vi antage, at de resterende døre med samme specifikationer også kan bruges. 

Læs også: Gamle branddøre består brandtest med bravur

Brandtest kan give alment teknisk fælleseje 

En tredje og mere omfattende og omkostningstung, men udbytterig vej vil være at lave repræsentative brandtests på et stort antal døre og skabe grundlaget for en fælles data- og vidensbank for genbrugsbranddøres ydeevne. Her kan man f.eks. teste genbrugsbranddøre fra forskellige tidsperioder og af forskellig stand og på den måde få data til alment teknisk fælleseje. 

- Vi er nået langt, hvis vi på baggrund af data kan sandsynliggøre, at en genbrugt branddør som udgangspunkt kan holde i f.eks. 20 minutter, hvis den er i acceptabel stand. Så har brandrådgivere et mere specifikt minuttal eller spænd at arbejde ud fra – og et grundlag for at arbejde med kompenserende tiltag i brandklasse 3- og 4-byggerier, siger Asmus Haastrup og fortsætter:

- Fordelene er, at genbrug kan skaleres i et vist omfang, og at det ikke kræver et stort setup for, at markedspladser og nedrivere kan skabe forretning. Ulempen er, at skaleringen ikke bliver omfattende nok, da vi realistisk set ikke kan teste et tilstrækkeligt stort antal døre til at have et repræsentativt grundlag, der dækker alle døre med dokumentation. Og så vil mange branddøre alligevel ikke blive genbrugt. Dertil kommer spørgsmålet om ansvarsfordelingen ved brug af alment teknisk fælleseje.

GenDør

Pilotprojektet GenDør har haft fokus på at skabe en metode til genbrug af branddøre i byggeriet. Projektet blev gennemført af DBI i samarbejde med Enemærke & Petersen, Lendager, Artelia, Genbyg samt Kilden & Hindby. We Build Denmark stod for finansieringen.

Projektet har fire centrale output:

• Tjeklister og vejledninger: Redskaber til vurdering, sortering og montering af genbrugte branddøre.
• Inspirationsnotat: Forslag til, hvordan genbrugte branddøre kan placeres i byggerier.
• Erfaringer og anbefalinger: Sammenfatning af projektets læringer og forslag til næste skridt mod skaleret genbrug.
• Genbrug af tre branddøre i projektet TRÆ i Aarhus

Se alle materialerne fra projektet