23948sdkhjf

Pensionsselskab bygger nyt bofællesskab i Horsens

20-30 boliger skal målrettes seniorer

Pensionsselskabet PFA Pension sætter nu gang i projekteringen af et boligfællesskab i Horsens målrettet seniorer.

Her vil pensionsselskabet i samarbejde med Realdania udvikle 20-30 boliger, der med udgangspunkt i et stærkt fællesskab, skal skabe rammerne for bedre livskvalitet og en indholdsrig hverdag for ejendommens beboere.

Byggeriet i det centrale Horsens er første skridt i PFA’s målsætning om at bygge boliger målrettet til seniorer. Der er et stort potentiale i at tilbyde seniorer attraktive rammer for deres hverdagsliv, i takt med antallet af danskere over 60 år er kraftigt stigende.

- Livet i den tredje alder har ændret sig, og i PFA har vi et stærkt fokus på udvikling af nye tilbud til vores kunder på pension. En vigtig del af det handler om at dække nye boligbehov. Vi ønsker at skabe et koncept, som er anderledes og som lever op til mange seniorers krav om at kunne leve livet hele livet og fastholde et aktivt socialt liv med et stærkt naboskab, siger Jesper Brask Fischer, direktør for PFA Senior Services Jesper Brask Fischer.

Voksende gruppe
Byggeriet i Horsens er det første private bofællesskab, Realdania går ind i uden for hovedstadsområdet. I foråret lancerede Realdania et bofællesskab på det gamle grønttorv i København i samarbejde med pensionskassen PKA og FB Gruppen

- Sammen med både private og almene aktører på boligmarkedet ønsker vi at udvikle nutidige fællesskaber med plads til en mangfoldighed af seniorer - også de, der ikke er økonomisk ressourcestærke, udtaler filantropidirektør i Realdania Anne Skovbro i pressemeddelelsen.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106