23948sdkhjf

Fra nedslidt skibsværft til nyt og livligt mødested i Holbæk

Renoverprisen 2017: Gennemgribende renovering og nye funktioner i Holbæks gamle værft har skabt et charmerende maritimt havnemiljø.

De indledende tiltag til renoveringen af Holbæks gamle værft begyndte tilbage i 2007.

Missionen var at skabe et attraktivt miljø til byens borgere. Initiativet var ifølge Renover prisens nomineringsudvalg kærkomment, fordi området ved værftet havde begrænset offentlig adgang, belægningerne var nedslidte, og de bevaringsværdige bygninger var i stærkt forfald.

Renoverprisen 2017

Vi sætter i disse uger fokus på Renoverprisen 2017 og de nominerede projekter. Læs mere herunder:

200 projekter var indstillet - seks er klar til finalen

Nominerede til Renoverprisen

Forfalden boligejendom genskabt i Tønder
Ret skal være ret - i opdateret form
Fra nedslidt skibsværft til nyt og livligt mødested i Holbæk
Gammel skole omdannet til landsby
Formand: Ingen arkitektpris til skole i Vanløse
Flot facaderenovering i Vejle

Nominerede til Jubilæumsprisen

Ny social infrastruktur til et nedslidt boligområde ved Aarhus

Kompliceret forvandling i renoveringens superliga

108 nye ungdomsboliger i hjertet af Aalborg

- Det korte af det lange: Det er lykkedes at renovere det gamle værft meget vellykket, siger Gøsta Knudsen, formand for nomineringsudvalget og tidligere stadsarkitekt i Aarhus, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Nyt liv til området
Skibsværftet danner nu ramme om et område fuld af liv for kommunens beboere.

Hvor der engang var øde, er der nu et livligt maritimt område med blandt andet cafémiljø, produktionsskole og imponerende klatrevægge hos Holbæk Klatreklub, som i 2015 blev tildelt prisen som Danmarks bedste klatreklub.

- Det hele var i fare for at blive revet ned, men blev reddet af fonde og ildsjæle, der virkelig fik ting til at ske på stedet. Det kan både vi og alle brugerne, blandt andet produktionsskolen, der uddanner nyt kokke og tjenere, være glade for, siger Gøsta Knudsen.

Indgår i helheden
Værftets hovedbygning står udvendigt intakt med de bevaringsværdige facaders skævheder og revner. Indvendigt er de gamle trævægge efterisoleret de fleste steder, mens de i cafeen er synlige bag moderne glasvægge, der både isolerer og giver kig til historien.

Nye bygningsdele er af moderne materialer som glas og stål og er udformet, så de både skiller sig ud og indgår i helheden.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man gennem renovering kan puste nyt liv i et område af byen og fortælle om en maritim fortid, der er en vigtig del af Holbæks historie.

- Hvis man dog skal tilføje en enkelt refleksion, ikke at forveksle med kritik, kan det være, at når man fylder en gammel bygning med nye funktioner, er der risiko for at tabe noget af den oprindelige stemning på stedet, der var så tæt forbundet med at bygge skibe i gamle dage, siger Gøsta Knudsen. 

Parter bag projektet: 
Bygherre: Holbæk Kommune 
Totalentreprenør: HM 
Gruppen A/S 
Arkitekt: arkitekterne.as 
Ingeniør: Nørbag ApS

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141