Nyt om navne
Lifa Landinspektører
Karin Niemann-Christensen, arkitekt, er ansat som byplanrådgiver i Lifa Landinspektørers planafdeling. Karin er uddannet cand.arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002 og kommer fra en stilling som planchef ved Haderslev Kommune.Tidligere har hun bl.a. været afdelingsleder hos Bascon samt planchef og udviklingschef i Fredericia og Aabenraa kommuner.
PKI Supply
Jens Rasmussen, salgskonsulent, er ansat inden for construction, assembling og packaging hos industrilimsproducenten PKI Supply Jens Rasmussen har de seneste seks år været tilknyttet som salgsagent og har tidligere været salgschef for Dana Lim A/S og regionschef for Würth Danmark, ligesom han siden 2011 har haft sin egen virksomhed, Glueline.
Gaihede
Jeppe Blohm Nielsen, markedschef, vender efter en periode som afdelingschef hos ejendomsadministratoren Deas tilbage til det rådgivende ingeniørfirma Gaihede.
Jeppe er uddannet murer og derefter bygningskonstruktør. I 2013 kom han til Gaihede som projektleder, hvor han var indtil årsskiftet. Han er i øjeblikket ved at tage en HD i organisation og ledelse på CBS.