DAGENS LEDER: Nedrivning bør ikke gå i glemmebogen
Af Christian Brahe-Pedersen
Bandekrigene er efterhånden ikke kun et københavnerfænomen, men har ikke mindst det seneste år spredt sig til flere af landets byer, hvor skudepisoder og bandeoverfald har præget gadebilledet.
Det fik i foråret Folketinget til at vedtage Bandepakke 3, der skal sikre, at rockere og bandemedlemmer holdes bag tremmer længst muligt. Men politiske aftaler er ikke gratis, og finansieringen skal findes et sted. I tilfældet Bandepakke 3 er pengene fundet hos byggebranchen i den pulje, som blandt andet skulle gå til nedrivning af faldefærdige huse i Udkantsdanmark.
For nedrivningsbranchen er det selvfølgelig dårligt nyt, at der tages fra midler til nedrivning. Og set fra et samfundsperspektiv virker det mærkeligt, at der ikke gøres noget mere for at fjerne de mange rønner, der stadig står rundt om i landsbyerne. De er med til at trække huspriserne ned i de berørte områder, og skaber deciderede spøgelsesbyer visse steder.
Men omvendt nytter det jo heller ikke, når kommunerne ikke gør brug af de midler, de har til rådighed til fornyelse af landsbyerne. I 2016 fik 45 kommuner eksempelvis penge til landsbyfornyelse, men kun 17 kommuner har brugt midlerne.
Kommunerne har et ansvar for at midlerne ikke bare samler støv, men også at deres landsbyer ikke forfalder til skade for de eksisterende beboere i området. Derfor bør de mange ubrugte nedrivningsmidler bruges til formålet. For ellers kan man jo ikke fortænke politikerne i at bruge pengene til andre formål.
