23948sdkhjf

Lynkursus i skybrudssikring til kommunalpolitiker

Københavns teknik- og miljøborgmester reagerer på Cecilia Lonning-Skovgaards (V) debatindlæg 7. juni i år

Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstres spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation, red.) foreslår her i Licitationen, at Københavns skybrudsplan skal gennemføres uden, at vi stiller krav om, at private grundejere skal hjælpe med at sikre, at vi får 30 procent mindre regnvand i kloakkerne. Mere præcist foreslår hun, at kommunen i stedet for sikrer afkobling af regnvand fra kommunens veje.

København er blevet international berømt i hele verden for vores skybrudsplan, og storbyer står i kø for at lære af os. De sætter sig grundigt ind i, hvordan vi griber opgaven an.

Desværre er Cecilia Lonning-Skovgaard ikke helt så interesseret i planens detaljer. Lad mig derfor give en hurtig indføring.

Planlagte løsninger
Hver gang København bliver ramt af et skybrud, er det en udfordring for de københavnske kloaker. De har nemlig ikke kapacitet til at optage de store mængder regnvand. Det betyder, at kloakkerne flyder over og oversvømmer veje, kældre og helt vital infrastruktur med skader i milliardklassen som konsekvens. Det vil vi gerne undgå. Men for ikke at skulle grave hele København op og udvide kloakkerne, er det besluttet at føre regnvandet væk på overfladen, hvor det er muligt. Andre steder må vi have hjælp fra store skybrudstunneller, der skal anlægges. Det skal sikre mindre vand i kloakkerne.

Vandet bliver blandt andet håndteret på overfladen ved at indrette veje, parker, søer og vandløb, så vi dels kan tilbageholde regnvandet og lede det til havnen. I planen har vi altså allerede besluttet at benytte kommunens arealer til at afkoble regnvandet, så det ikke ender i kloakken.

Nødvendig hjælp fra borgerne
Men det er ikke nok. Det er nødvendigt, at københavnerne giver en hånd med og sikrer de private kloakker med tilbageløbsstop og afkobler regnvand fra private grunde. Hvis ikke, bliver der simpelthen ikke fjernet nok regnvand fra kloakkerne, der er for små til at håndterer fremtidens voksende regnmængder, og vi risikerer fortsat store skader, som i 2011 hvor København havde skader for omkring 6 mia. kr.

Vi kan altså ikke gennemføre skybrudsplanen uden hjælp fra københavnerne. Og ja, det kommer til at koste lidt for grundejerne. Men til gengæld sikrer den fælles indsats, at kloakkerne ikke giver efter og sender kloakvand op i københavnernes kældre. Samtidig er håndtering af skybrudsvand på overfladen en bæredygtig løsning og medfører en lang række byfornyelsesprojekter med grønne parker og pladser. Det er allerede sket blandt andet ved Sankt Annæ Plads.

Så selvom det er meget sympatisk, at Cecilia Lonning-Skovgaard i et valgår gerne vil fritage københavnerne for at betale til skybrudssikringen af byen, så tror jeg faktisk, at de fleste foretrækker at betale et mindre bidrag mod at slippe for kloakvand i kælderen.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097