DAGENS LEDER: Det decentrale skattevæsen
Af Christian Brahe-Pedersen
Fra en til syv styrelser. Sådan præsenterede regeringen sin plan om at opløse Skat i sin nuværende form og erstatte organisationen med syv nye skattestyrelser - fem af dem beliggende uden for København.
Formålet er både at sikre flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden, men i liges så høj grad at løse de utallige problemer, der har været med Skat de senere år. Tag bare problemerne med upræcise ejendomsvurderinger, inddrivelsessystemet EFI og ikke mindst de udenlandske svindlere, som har lænset Skat og statskassen for 12,3 mia. kroner.
Det er ikke overraskende, at regeringen tager dette skridt. Både i forhold til at holde sit løfte om at skabe flere statslige arbejdspladser uden for København. Men den var også nødt til at gøre noget ved de massive problemer, som Skat har været igennem.
Men spørgsmålet er, om en så vidtgående decentralisering af Skat er vejen frem. Flere analyser og rapporter har peget på, at en centralisering af Skat nedbringer fejl og skaber stordriftsfordele. Og det er så sandelig ikke fejl hverken borgere eller erhvervsliv har brug for, når det gælder Skat. Faren er jo også, at dyrebar viden forsvinder fra Skat, hvis flere videntunge medarbejdere hos Skat ikke vil flytte til de nye skattestyrelser uden for København samtidig med, at mange skatteansatte går på pension i de kommende år.
Der er ingen tvivl om, at der er brug for en oprydning i Skat, men en så vidtgående decentralisering af et på visse punkter højtspecialiseret område er en farlig cocktail, hvor regeringen virkelig skal have en klar køreplan.
