23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Mangor & Nagel, DS Stålprofil, Eurodan-huse og Dania

Mangor & Nagel
Bente Andersen, adm. direktør hos Mangor & Nagel Arkitekter, er udnævnt til partner i virksomheden. Bente Andersen er MBA fra CBS og uddannet arkitekt på The Danish Architects Association. Tidligere har hun blandt andet været ansat som business development director hos rådgivningsvirksomheden Cowi og som direktør hos arkitektfirmaet Entasis. I sin nye stilling skal hun sikre den forretningsmæssige udvikling.

DS Stålprofil
Jonas Bradt Madsen, murer og byggetekniker, er ansat som projektberegner hos DS Stålprofil. Jonas kommer fra en stilling som projekt- og byggeleder hos firmaet Ole Grønlund A/S. 

Eurodan-huse
Torben Brix, 46 år, er ansat i en nyoprettet stilling som projektdirektør i Eurodan-huse, hvor han får ansvar for at opbygge en ny afdeling, der har fokus på salg og udvikling af projekter med række-klyngehuse i hele Danmark. Torben er uddannet tømrer og bygningsingeniør fra Horsens i 1995 og kommer fra en stilling som regional salgschef i Gråkjær Industribyg, hvor han har arbejdet fra 2012 til nu. Tidligere var han i 15 år selvstændig entreprenør. 

Dania
Stig Ilkrone, 53 år, er ny studieleder for de 2-årige teknologiske videregående uddannelser på Dania i Randers. Han kommer fra en stilling som adjunkt på VIA University College, hvor han har undervist både fuldtid og som timeunderviser de sidste 10 år. Stig Ilkrone er uddannet bygningskonstruktør, har en master fra arkitektskolen, har ledelseserfaring fra flere firmaer og militæret og har derudover haft sin egen tegnestue.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141