23948sdkhjf

DAGENS LEDER: En cirkulær forretning

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Danskerne har igennem en del år været vant til at sortere deres husholdningsaffald, sådan at det alene i 2015 var 46 procent af alt affald fra de danske husstande, som fandt ny anvendelse. Og blandt virksomhederne stiger genanvendelsen også.

Her spiller bygge- og anlægsvirksomhederne en nøglerolle idet branchen står for 35 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark. 89 procent af dette affald genanvendes så til nye formål.

Så bygge- og anlægsbranchen tager allerede deres slæb i omstillingen til en mere cirkulær økonomi, hvor en større del af vores ressourcer genanvendes. Og i går kom regeringens særlige advisory board om cirkulær økonomi så med sine anbefalinger. De sigter mod et grønnere Danmark med nye grønne forretningsmodeller og et reduceret ressourceforbrug, der skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

I og med at bygge- og anlægsbranchen er så godt med i forhold til at genanvende affald, åbner det også for nye forretningsmodeller i branchen. Men det kræver, at regeringen og folketing effektivt bakker op om at gøre vilkårene for virksomhederne så gunstige så muligt, så der ikke trækkes noget ned over hovedet på dem.

De virksomheder, som har evnerne - og vel at mærke økonomien til det - kan så også få et forspring, for i takt med at genanvendelsen stiger i samfundet som helhed, vil det kun øge interessen for at satse på en cirkulær forretningsmodel. Derfor bør virksomhederne også tage anbefalingerne til sig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094