Trykluft for fuld skrue fra Atlas Copco
Atlas Copco har lanceret en ny kompakt og alsidig enkeltakslet transportabel kompressor.
XATS 138 skaber en kombination af effektivitet og fleksibilitet via sit intuitive PACE trykjusteringssystem, der gør det muligt for slutbrugeren at foretage præcis tilpasning af luftstrøm og tryk til de aktuelle anvendelsesbehov.
- Vores fremadrettede tilgang til design indebærer, at vi aldrig går på kompromis, når det drejer sig om at sikre vores kunder effektivitet. Dette mantra er indbegrebet i vores nye "crossover"-kompressor, som ikke kun er ekstremt effektiv og nem at flytte, men også giver den ekstra fleksibilitet, som det er, at kunne frembringe mere tryk og flow om nødvendigt, siger Hendrik Timmermans, vice-president, marketing for Atlas Copcos Portable Energy-division, i en pressemeddelelse.
Med PACE-systemet (trykjustering via kognitiv elektronik) kan driftstryk justeres inden for få sekunder i stigninger på 0,1 bar via en intuitiv XC2003-controller. Den integrerede controller gør det muligt at foretage diagnosticering, spore anvendelsen af kompressoren og angive planlagte serviceeftersyn.
XATS 138 er udstyret med et stærkt kabinet og vogn af hensyn til sikker transport. Kroppen er beskyttet af et trelags system til korrosionsbeskyttelse, inkl. zincor-, grunderbelægning og pulverlakering.
Endvidere overholder det kategori C3 for korrosionsbeskyttelse, og det medvirker til at holde kabinettet korrosionsfrit i op til 10 år. Dette forlænger driftslevetiden for kompressorudstyret og forøger dets restværdi. En spildfri ramme monteret som standardkomponent garanterer inddæmning af alle væsker.
Kompakt letvægter
Den kompakte letvægtskompressor er monteret på en enkelt aksel, og det forbedrer dens manøvredygtighed.Kompressorens lille trykflade gør den lettere at trække sammenlignet med andre modeller i samme ydelseskategori.
Kompressoren drives af en 4-cylinderet Kubota-motor i overensstemmelse med trin 3B-emissionskravene. Endvidere er den forsynet med et DOC-DPF efterbehandlingssystem til udstødning, der sikrer emissionsoverensstemmelse uden ekstraudgifter. Driftsparametrene er -20 °C 10 til +45 °C.
Ved at kombinere Atlas Copcos patenterede roterende skrueelement med en 49 kW Kubota dieselmotor får slutbrugerne en transportabel kompressor, der er bedst i sin klasse med hensyn til brændstoføkonomi, hvor der opnås en brændstofbesparelse på 25 procent ved normal belastning. Området for det normale effektive arbejdstryk er 7-10,3 bar med et flow på 5,5-7,0 m3/min.
Service hvert andet år
Effektiv service var en vigtig faktor ved design af den nye kompressor.
Slutresultatet er, at modellen sikrer forlængede serviceintervaller både med hensyn til kompressoren med 1000 timer eller gennemsnitligt en gang hvert andet år og med hensyn til motoren med 500 timer eller gennemsnitligt en gang om året. Yderligere funktioner som en spin-on luft-/olieseparator sikrer, at serviceindgreb bliver korte og effektive.
Rent praktisk giver målene på U-Flex drejekabinettet nemmere adgang i forbindelse med service. Som det er gældende for alle Atlas Copcos transportable kompressorer, tilbyder XATS 138 køberne sikkerheden ved stor restværdi og muligheden for en garanteret tilbagekøbsaftale.
Sigh